Naturliv

EN REJSE I SIBERIEN. 363 Virksomhed. I otte Dage sejlede vi langsomt op ad Floden, troligt føl- gende enhver af dens utallige Svingninger, uafbrudt frem imod den uendeligt ensformige Tundra, snart nærmende os Ural, snart fjærnende os derfra. I hele otte Dage saa vi ikke et Menneske, men kun Sporene af dem, deres Skatte for Vinteren, der var pakkede paa Slæder, og deres Gravsteder. Sumpe paa begge Sider af Floden hindrede alle længere Udflugter; Milliarder af blodtørstige Myg plagede os uaflade- ligt. Den syvende Dag af vor Rejse saa vi en Hund, for os saavel som for vore Folk en mærkelig Hændelse; den ottende Dag traf vi en beboet Tschum og i den ét eneste Menneske, der kunde give os nogle Oplysninger om det Land, der laa for os. Denne Mand medtog vi som Vejviser og tiltraadte med ham tre Dage efter en Vandring, som skulde blive lige saa besværlig som farlig. Ni Dagsrejser fra os paa Græsningsstedet Saddabei i Ural skulde der findes Rensdyr; ved Schtschutschja var der i Øjeblikket ikke et eneste at opdrive. Der var derfor ikke andet for os at gøre end at begynde vor Rejse til Fods, underkaste os alle de Besværlig- heder, der er uadskillelige fra en saadan Vandring gennem et ubeboet, menneskefjendtligt, af Myg opfyldt Land, hvor alle Betingelser for at erholde Fødemidler, savnedes, og som, hvad der var det værste af det hele, var fuldstændig ubekendt. Først efter lange Raadslagninger indbyrdes og med de ind- fødte blev de nødvendige Forberedelser trufne. Med Omhu og Nøj- agtighed afvejedes de Byrder, som enhver skulde tage paa Ryggen, thi truende stod Hungerens Spøgelse for os. Rigtignok vidste vi, at kun Nomadehyrden, men ikke Jægeren, er i Stand til at opholde Livet paa Tundraen, vel kendte vi af Erfaring alle de Besværligheder, som en ubanet Vej medfører, den Kval, som Myggesværmene forvolder, Vejrets Upaalidelighed, Tundraens Ugæstfrihed i det hele taget og traf vore Forberedelser derefter; men forud at forebygge, hvad vi ikke vidste, ikke anede, og som dog hjemsøgte os, det var umuligt. Vende om vilde vi ikke: havde vi kunnet forudse, hvad der vilde møde os, havde vi dog sandsynligvis gjort det. Indsvøbte i korte Pelse, svært belæssede med Geværer og Rejse- tasker over Skuldrene, brød vi op den 21. Juli, efterladende Baaden i to Mands Varetægt. Møjsommeligt, nær ved at segne under den tunge Byrde, Dag og Nat uophørligt plagede af Myg, skred vi hen over