Naturliv

374 DE HEDENSKE OSTJAKER. udstaaende, det stride Haar kulsort og alle blottede Dele af deres Legeme af en absolut kobberrød eller læderbrun Farve. Angaaende Ostjakernes Sprog vover jeg ikke at fælde nogen Dom, kan derfor kun sige, at det falder i to, selv for en Udlændings Øre, tydeligt adskilte Mundarter, af hvilke den, der forekommer ved Mel- lemob, klinger meget vellydende, om end noget langtrukken og syn- gende, hvorimod den, der hersker ved Nedreob, sandsynligvis paa Grund af den Vane de bosatte Ostjaker har, med Forkærlighed at betjene sig af det blødere samojediske, tales langt hurtigere, ihvorvel stadigt med tydelig Adskillelse mellem de forskellige Stavelser. Medens de kristne Ostjaker, som allerede ovenfor omtalt, har antaget Russernes Klædedragt, og Kvinderne kun i den Henseende afviger fra de russiske Fiskere, at de paa mange Steder smykker deres Klæder med en Mængde brogede Glasperler, ligesom de bærer særegne rosetlignende Baand, der minder om en katolsk Præsts Stola og over- alt er besat med Perler, anvender de hedenske Slægtninge udeluk- kende Rensdyrets Hud til Klæder og benytter kun undtagelsesvis andre Dyreskincl for dermed særligt at pryde deres Bensdyrs- eller, som Rus- serne siger, Hjorteskindspelse. Denne Dragt bestaar af en tætsluttende Pels, der naaer til neden for Knæet, hos Manden kun er aaben over Brystet, hos Kvinderne paa hele Forsiden og i sidste Tilfælde er holdt sammen ved Skindremme; en vedhængende eller i det mindste dertil hørende Hætte, fastsyede Vanter, Skindbukser, der gaar neden for Knæet, og Skindstrømper, der fæstes oven over Knæet. Pelsen er hos Kvinderne paa Forsiden forsynet med Borter, der møjsommeligt er sammensatte af smaa, forskelligt farvede, firkantede, korthaarede Skind- lapper eller ogsaa med en bred Kant af Hundeskind, hvilket sidst- nævnte man ogsaa genfinder paa Mændenes Pelse; paa Huen savnes det ikke heller. Skindstrømperne bestaar, naar de skal være smukke, af en Mængde forskeli i gtfar vede, smagfuldt sammensatte Strimler af den paa Rensdyrenes Ben siddende Hud, samt en klodset Sko, der dels snøres, dels sys sammen over Foden. Et bredt, i Reglen med Me- talknapper besat Læderbælte, ved hvilket Kniven hænger, holder Man- dens Pelsfrakke sammen; et broget, med lange Frynser forsynet Hoved- klæde falder ned over Kvindens Pels. Skjorte eller Lintøj kender man ikke til; derimod bærer Kvinderne et Slags Bælte, som jeg ikke har set nærmere. For at pynte sig sætter Ostjakkvinderne paa alle Fingre