Naturliv

DE HEDENSKE OSTJAKER. 373 er med Ord at skildre et Ansigt og med Pennens Hjælp fuldstændig at udtrykke de for en Stamme umiskendelige ydre Kendetegn, saaledes som de viser sig for Øjet. De forskellige Individer er i Henseende til Ansigtsfarve, Hudfarve, Haar og Øjne hinanden overordenligt ulige; det er ingenlunde altid saa let at se, til hvilken Race de hører, det vil sige, at de hører til Mongolernes; og selv om man virkeligt engang tror at have fastslaaet bestemte og almengyldige Kendetegn, kommer man snart ved en Mængde andre Individer, der hører til samme Stamme, under Vejr med, at de ikke kan gøre Fordring paa nogen ubetinget Gyldighed. Forsøger jeg at sammenfatte alt, hvad jeg har iagttaget hos de af mig besøgte Ostjaker, i Omtalen af dem, kan jeg- kun sige følgende: Ostjakerne er af Middelhøjde, i Almindelighed slankt byggede, med vel proportionerede Hænder, Fødder og Lemmer, de første maaske snarere store end smaa, Læggene er næsten altid tynde; deres Ansigtsdannelse staar paa en vis Maade midt imellem de andre Mon- golers og de nordamerikanske Indianeres: thi deres brune Øjne er ganske vist smaa, men sidder ikke synderligt skraat, Kindbenene er ikke særdeles udstaaende, men de nederste Dele af Ansigtet er saa sammentrykkede mod den altid smalle og spidse Hage, at hele An- sigtet danner en Vinkel, og da ogsaa Læberne er lige og skarpt skaarne, særligt hos Børnene og Kvinderne, bliver det et rigtigt Katte ansigt, skøndt Næsen i Almindelighed kun er ganske lidt, hos mange næsten slet ikke flad. Det svære, glatte, men ikke stride Haar er i Reglen sort eller mørkebrunt, sjældnere lysebrunt og endnu sjældnere blondt. Skægvæksten er svag, dog kun som Følge af den Vane, de unge Fyre har, at rykke det spirende Skæg ud; Øjenbrynene er tykke, ofte buskede. Hudfarven staar endelig i Hvidhed ikke synderligt tilbage for en Eu- ropæers, der bevæger sig meget i den friske Luft, Vejr og Vind, og det gulagtige Anstrøg, som den i Reglen har, kan næsten altid udviskes. Om end det ovenfor sagte kan betegnes som gældende for de fleste Ostjaker, er det dog derfor ingenlunde paastaaet, at man ikke ved nøjagtig Betragtning af disse undertiden kan være i Tvivl om, hvilken Race de tilhører. Nogle af dem fremtræder allerede ved det første Blik som fuldendte Mongoler: de er smaa, har brune livlige Øjne, der er stillede paa skraa og er langagtige, Kindbenene er stærkt