Naturliv

388 de hedenske ostjaker. Huderne af de i Aarets Løb slagtede Rensdyr. Nu gælder det om at blive af med dem. Fjernt og nær ruster man sig til Markedet, som hvert Aar holdes i den anden Halvdel af Januar i Obdorsk, den sidste russiske By og vigtigste Handelsplads ved nedre Ob, og som besøges af indfødte og fremmede. Ved dette opkræver den russiske Regerings- embedsmand Skatter af Ostjaker og Samojeder, udjævner mulige Stridigheder og holder for øvrigt Ret; ved dette anstiller de russiske Købmænd Jagt paa Købere og Sælgere, de uredelige blandt dem saavel som de slyngelagtige Syrjæner paa letsindige Drukkenbolte, Præsterne paa Hedninger, som skal omvendes; ved dette træffes der alle Slags Aftaler og Overenskomster mellem Ostjaker og Samojeder, Ægteskaber sluttes, Fjender forsones, Venner vindes, der sluttes Overenskomster med Russere, der betales Gæld og ny stiftes. I lange Rækker kommer fra alle Kanter de med Rensdyr forspændte Slæder, og rundt omkring Markedspladsen rejses der den ene Tsclium efter den anden, alle omgivne af tungt lastede Slæder med Aarets sælge- lige Produkter. Hver Morgen tager Tschumens Ejer tilligemed hans Yndlingshustru i fuldt Puds til Markedsboderne for at sælge Skind og købe Varer; man handler, man købslaar, man søger at snyde hinanden, og den endnu den Dag i Dag virksomme Gud Merkur giver Vidnesbyrd om sin Magt, ikke blot som Købmændenes Gud, men ogsaa som Tyvenes. Brændevin, hvis Udskænkning og Salg ganske vist af Regeringen er strængt forbudt, men som ikke desto mindre kan erholdes ikke blot hos enhver Købmand, men næsten i ethvert Hus i Obdorsk, omtaager Sindene, forvirrer Ostjakens saavel som Samojedens Forstand og nedsænker ham i en endnu større Armod end de skrækkelige Rensdyrsygdomme. Brændevinen vækker alle den ellers saa lidenskabsløse og godmodige Ostjaks Lidenskaber og for- vandler den fredsommelige, hæderlige Mand, der ellers er venlig mod enhver, til et vildt og rasende Dyr. Efter Brændevin tørster Manden, efter Brændevin Kvinden; Faderen slaar Brændevin i Halsen paa Drengen, Moderen hælder Brændevin i den tørstige Pige. For Brænde- vin bortgiver Ostjaken sine møjsommeligt erhvervede Skatte, hele sin Ejendom; for Brændevin sælger han sig selv som Slave eller i det mindste som Karl, for Brændevin sælger han sin Sjæl, fornægter han sine Fædres Tro. Brændevin hører som en absolut Betingelse med til Afslutning af enhver Forretning, selv naar det gælder Omvendelse