Naturliv

398 DE HEDENSKE OSTJAKER. Begravelsespladserne ligger altid ude paa Tundraen, paa højt- liggende Steder, i Reglen oppe paa Toppen af en langstrakt Høj; Gravene bestaar af mere eller mindre kunstfærdigt sammenføjede Kister, som opstilles oven paa Jorden. Til deres Forfærcligelse skærer man i Mangel af Planker en Baad itu og lægger Liget heri; kun meget fattige Folk graver en Grav i Jorden og lægger deres døde heri. Liget vådskes ikke, men iføres Højtidsdragt, og Haaret redes, hvorpaa Ansigtet tildækkes; alle Klæderne, som den døde efterlader sig, tilfalder de fattige. Et fremmed Lig berører man ikke med Hæn- derne, men vel en kær Slægtning og kysser endog med Taarer i Øjnene det stivnede Ansigt. Paa en Slæde eller i en Baad og under Eskorte af alle de forsam- lede Venner fører man Liget til Begravelsespladsen. I Kisten eller Graven lægger man et Rensdyrskind, hvorpaa den døde skal hvile, ved hans Hoved og Sider Tobak, Pibe og alle Haande Redskaber, som han benyttede i Livet. Derpaa bærer man Liget paa Reb til Kisten, lægger det paa dens Bund, tildækker for sidste Gang dets Ansigt, breder et Stykke Birkebark over Aabningen paa Kisten, der hos rige Folk endog bedækkes med kostbart Pelsværk og Tøj, lægger oven over Barkskiven det egentlige Dække paa Ligkisten eller i det mindste nogle tunge Træstammer og paa disse, omkring, over og under Kisten alle de Genstande, som ikke faar Plads i denne, efter at man først har slaaet dem itu eller gjort dem ubrugelige for de efterlevende, eller efter Ostjakernes Opfattelse gjort dem til Skygger af, hvad de engang har været. Imidlertid har man i Nærheden af Graven tændt et Baal og slagtet et eller flere Rensdyr, hvis Kød nydes af Begravelsesgæsterne baade raat og kogt. Efter Begravelsesmaaltidet anbringer man de slagtede Rensdyrs Hjerneskaller paa Pæle, fæster paa disse eller i nær- liggende Træer deres Seletøj, ophænger paa selve Kisten de Bjælder, som de bar ved festlige Lejligheder, saaledes ogsaa i Dag, slaar endelig Slæden itu, vælter den om ved Siden af Graven og giver der- med denne dens sidste Tilbehør og Prydelse. Derpaa tager man hjem. .Sorgen forstummer, og Livet kræver atter sin Ret. Men i Nattens Skygger begynder den dødes Skygge, forsynet med de til Skygger forvandlede Værktøj og Redskaber, sit hemmeligheds- fulde Skyggeliv. Det, han har gjort, medens han endnu vandrede