Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NOMADISPRENDE HYRDER OG HJORDE PAA STEPPEN 405
En. stor Del af alle kirgisiske Viser og Sange har Hesten til
Emne; den tjener til Sammenligning mellem Mennesker, til Vurdering
af Mands- og Kvindeværd, til at betegne menneskelig Skønhed. 1
Antallet af Hestehoveder udtrykkes Ejerens Rigdom; i Hesteværdi be-
regner og betaler man Brudepenge; til hundrede Hoppers Værdi an-
slaar man den unge Pige, man sætter som Sejrens Pris for den bedste
Kapløber; Heste skænker man hverandre; med Heste soner man Drab
eller Mord, Lemmer brudte i Slagsmaal eller et udslaaet Øje, For-
brydelser eller Forseelser; med hundrede Heste frikøber den sig, der
har dræbt eller myrdet en Mand, med halvtredsindstyve den, der har
dræbt en Kvinde, med tredive den, der har foraarsaget et Barns Død;
i Heste betaler man de Bøder, som af Stammefrænderne paalægges
for tilføjet Skade paa anden Mands Liv og Ejendom; for Hestens
Skyld bliver selv en anset Mand til en Tyv. Hesten bærer Elskeren
til hans Kæreste, Brudgommen til Bruden, Helten til Striden, den
afdødes Sadel og Klæder fra en Lejrplads til en anden; Hesten bærer
Manden saavel som Kvinden, Oldingen saavel som det i Sadelen fast-
bundne Barn fra den ene Jurte til den anden. Efter Hestenes Værdi
takserer den rige Ejer sin Hjord; uden Hest er Kirgiseren det samme
som hos os et hjælpeløst Menneske, uden Hest anser han sig for at
være den ulykkeligste Skabning under Solen.
Kirgiseren har nøje studeret Hestens Natur og Væsen, kender
dens Skikke og Vaner, ■ Fortjenester og Fejl, dens Dyder og Udyder,
véd, hvad der gavner og skader den, tiltror den stundom utrolige Ting,
men overanstrænger den aldrig, uden Nødvendigheden byder det, be-
handler den ganske vist ikke med Araberens Ømhed, men heller aldrig
nugen Sinde med andre Folkeslags Hensynsløshed. Man iagttager
aldrig en saa rationel og omsorgsfuld Pleje af det ædle Dyr, som man
linder hos Arabere, Persere og Englændere; men dog sørger han for
Forædlingen af de Arter, han sætter Pris paa, ved kun at beholde de
bedste Hingste, medens de andre kastreres. Desværre tager han ved
Valget af Avlshingste ene og alene Hensyn til deres Legemsbygning,
men aldrig til deres Farve, og Følgen deraf er mange grimme, uregel-
mæssigt og ujævnt farvede Ætlinge. Hestedressuren lader adskilligt
tilbage at ønske; thi vor Nomadehyrde er altfor rig paa Heste til, at
det skulde kunne være anderledes.