Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
NOMADISPRENDE HYRDER OG HJORDE PAA STEPPEN 405 En. stor Del af alle kirgisiske Viser og Sange har Hesten til Emne; den tjener til Sammenligning mellem Mennesker, til Vurdering af Mands- og Kvindeværd, til at betegne menneskelig Skønhed. 1 Antallet af Hestehoveder udtrykkes Ejerens Rigdom; i Hesteværdi be- regner og betaler man Brudepenge; til hundrede Hoppers Værdi an- slaar man den unge Pige, man sætter som Sejrens Pris for den bedste Kapløber; Heste skænker man hverandre; med Heste soner man Drab eller Mord, Lemmer brudte i Slagsmaal eller et udslaaet Øje, For- brydelser eller Forseelser; med hundrede Heste frikøber den sig, der har dræbt eller myrdet en Mand, med halvtredsindstyve den, der har dræbt en Kvinde, med tredive den, der har foraarsaget et Barns Død; i Heste betaler man de Bøder, som af Stammefrænderne paalægges for tilføjet Skade paa anden Mands Liv og Ejendom; for Hestens Skyld bliver selv en anset Mand til en Tyv. Hesten bærer Elskeren til hans Kæreste, Brudgommen til Bruden, Helten til Striden, den afdødes Sadel og Klæder fra en Lejrplads til en anden; Hesten bærer Manden saavel som Kvinden, Oldingen saavel som det i Sadelen fast- bundne Barn fra den ene Jurte til den anden. Efter Hestenes Værdi takserer den rige Ejer sin Hjord; uden Hest er Kirgiseren det samme som hos os et hjælpeløst Menneske, uden Hest anser han sig for at være den ulykkeligste Skabning under Solen. Kirgiseren har nøje studeret Hestens Natur og Væsen, kender dens Skikke og Vaner, ■ Fortjenester og Fejl, dens Dyder og Udyder, véd, hvad der gavner og skader den, tiltror den stundom utrolige Ting, men overanstrænger den aldrig, uden Nødvendigheden byder det, be- handler den ganske vist ikke med Araberens Ømhed, men heller aldrig nugen Sinde med andre Folkeslags Hensynsløshed. Man iagttager aldrig en saa rationel og omsorgsfuld Pleje af det ædle Dyr, som man linder hos Arabere, Persere og Englændere; men dog sørger han for Forædlingen af de Arter, han sætter Pris paa, ved kun at beholde de bedste Hingste, medens de andre kastreres. Desværre tager han ved Valget af Avlshingste ene og alene Hensyn til deres Legemsbygning, men aldrig til deres Farve, og Følgen deraf er mange grimme, uregel- mæssigt og ujævnt farvede Ætlinge. Hestedressuren lader adskilligt tilbage at ønske; thi vor Nomadehyrde er altfor rig paa Heste til, at det skulde kunne være anderledes.