Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
406
NOMADISERENDE HYRDER OG HJORDE PAA STEPPEN.
Ogsaa vi maa i den kirgisiske Hest se en yndefuld og tiltalende
Skabning, uagtet den ganske vist ikke i alle Henseender svarer til
vore Begreber om Skønhed. Den er af Middelstørrelse, slankt bygget
med et ikke uskønt, men noget stort- og ved de fremtrædende Under-
kæber temmeligt tykt og klodset Hoved, med en kraftig Hals, lang-
strakt Krop, line Lemmer og blød Haarbeklædning. Dens Øjne er store
og ildfulde, dens Ører snarere store end smaa, men vel formede.
Manken og Halen fin og langhaaret, Halehaarene saa lange, at de
slæber paa Jorden, Benene velformede, maaske noget for spinkle,
Hovene i Reglen lige, men ofte noget for høje. Lyse Farver er de
fremherskende, og Øjet møder mange ofte meget grimme Dyr. Oftest
ser man brune, lysebrune, lysegule og isabellafarvede Fukser, mindre
ofte mørkebrune eller sorte og kun nu og ctø Graaskimler. Manken og
Halen pryder saa meget desto mere alle lyse Heste, som de plejer at
være enten sorte eller ogsaa betydeligt lysere end Haaret paa deres
Krop.
Særlig Lov fortjener denne Hests Karakter. Kirgiserhesten er
fyrig og. dog ualmindelig godmodig, modig i alle Farer, som den er
fortrolig med, og kun urolig og sky, naar noget i første Øjeblik bringer
den i Forvirring; den er ærgerrig og udretter glad og villig, hvad den
skal, or arbejdslysten og ualmindelig udholdende, men kun brugbar som
Ridehest og først efter lang Tids Tilvænning som Trækdyr og vedbliver
altid at være mindre anvendelig som saadan end til Ridt. Særlig
ubehagelig synes mig den Uvane den har, men for hvilken Kirgiseren
ganske vist maa dadles mere end den selv, uophørligt at standse og
snuse til, hvad den finder paa Vejen, og dens Lyst til at tilfredsstille
saaclanne Nykker selv under de vanskeligste Forhold, naar den vandrer
gennem stenopfyldte, brusende Bjærgbække, eller naar den klatrer up
ad stejle Klippevægge. Den er lige saa lidt nøjsom som ethvert som
helst andet Husdyr, der er vant til at strejfe omkring og græsse paa
Steppen, men i Omgangen med sine Lige er den, saa længe den al-
mægtige Kærlighed ikke kommer med i Spillet, lige saa fredelig, som
den er sin Herre og Husbond hørig og lydig.
Fattige Kirgisere ejer kun saa mange Heste, som de og Med-
lemmerne af deres Familie behøver til Ridtet, og som er nødvendig
tor at vedligeholde Bestanden; rige og fornemme Steppe beboere der-
imod lire til fem Tusinde, ja, efter hvad man har fortalt mig fra for-