Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NOMADISERENDE HYRDER OG HJORDE PAA STEPPEN.
407
skellige Sider, endog fra ti til tolv Tusinde, der i saa Tilfælde græsser
i forskellige Hjorde og paa forskellige Steder og ganske naturligt
trives langt bedre end de fattiges. Hver enkelt Hjord bestaar af
mindst 15 og højst 50 Dyr, i sidste Tilfælde af en Hingst, der staar
i sin fuldeste Manddomskraft, 9 Moderhopper og lige saa mange Ungføl,
8 toaarige, 6—8 treaarige, 5—6 fireaarige Føl foruden nogle ældre
Dyr eller Valakker. Hingsten er Hjordens uindskrænkede Hersker,
Anfører, Leder og Beskytter, lader ingen Ulv frarive sig noget Føl,
men træder den fejge Røver modigt og med Held i Møde og slaar
den, i Fald den holder Stand, til Jorden med Forbenenes Hove; men
den taaler ingen Rival og driver uden Barmhjærtighed alle de Hingste,
der er voksede op til Mandbarhed, bort fra sin Hjord; lige saa for-
jager den, saa snart den har overtaget Førerskabet, sin egen Moder og
senere sine egne Døtre. Dette Dyrs stolte Egensind nøder, i Særde-
leshed i Parringstiden, Hyrden til den største Paapasselighed, deisoni
han ikke skal miste de fordrevne Hopper, der opsøger andre Sultaner,
eller de udviste Hingste, der stræber efter Selvstændighed. Først i
det femte Leveaar modtager Unghoppen Hingstens Hyldest, og næste
Aar, i Reglen i Marts, føder den sit første Føl til Verden. Ikke en- -
gang nu udskiller man den fra Hjorden, men fører den først i Maj
tilligemed dens Føl hen i Nærheden af Jurten, for fra den Tid af at
malke den i fire Maaneder og erholde den berømte Kumys eller Mælke-
vin. Om Efteraaret lader man Moder og Barn vende tilbage til Hjor-
den; begge modtages her uden Betænkning og nyder i fulde Drag
den genvundne Frihed.
Vor Nomadehyrdes nyttigste og derfor ogsaa vigtigste Husdyr,
Faaret, er et meget stort, veldannet Dyr, der imidlertid fuldstændig
vanskabes af Fedtknuder paa den nederste Del af Ryggen. Dets under-
sætsige Krop hviler paa høje, men kraftige Ben; Hovedet er lille,
Snuden smal, Ørerne hængende eller opstaaende, Hornbygningen kun
lidet udviklet, Pelsen grov, men tæt, Yveret meget stort og Fedt-
knuderne ofte udviklede i en saa uhyre Grad, at Dyret ikke længere
formaar at bære dem, men med svigtende Ben maa slæbe dem efter
sig hen ad Jorden, saafremt ikke Hyrden kommer Staklen til Hjælp,,
ved under dens Hale at anbringe en lille tohjulet Vogn, hvorpaa Fedt-
puklen kan hvile. Ved Krydsning af kirgisiske Vædere og Faar uden
Fedtknuder, faar Afkommet i andet eller tredje Led dette ejendomme-