Naturliv

4U8 NOMADISERKNDE HYRDER OG HJORDE PAA STEPPEN. lige Tilhæng, ved fortsat Parring mellem glathalede Vædere og Faar med Fedtknuder finder det modsatte Sted. Om end det kirgisiske Faar i sin Natur i al væsenligt ligner vort tamme Faar, kan det ikke nægtes, at det fri Liv paa Steppen, de lange Vandringer, som det er nødt til at foretage, og de Vanske- ligheder, det derved maa overvinde, i absolut højere Grad end Til- fældet ei lios vort tamme Faar, har.udviklet deres legemlige og aande- lige Evner. Dog er ogsaa paa Steppen den kloge Ged det dumme Faars Leder og Vejviser, og det er derfor ikke mere end billigt at nævne denne med et Par Ord. Den kirgisiske Ged er middelstor, undersætsig og velbygget, Kioppen ei kraftig, Halsen kort, Hovedet lille, Lemmerne store og i det bedste Forhold til Kroppen, Øjnene er store og livlige, Blikket ud- tryksfuldt, det opadstaaende Øre spidst, Hornene forholdsvis svage, enten ganske simpelt bøjede bagud og udad eller vredne omkring sin Akse, Haarbeklædningen rigelig, i Særdeleshed hvad Skægget og Enden cit Halen Angaai, I andeliaarene lange og krusede, døn fremherskende Farve smuk, ren hvid med sort Tegning. Faarene og Gederne behandles af Kirgiseren paa ganske samme Maade og græsser stedse i samme Hjorde. Fattige Kirgisere fra et og samme Sted har en fælles Hjord, medens rige, hvis Dyrebestand naaer op til flere Tusinder, har flere saadanne. Faarehyrden, i Reglen en halvvoksen Dreng, rider paa en Okse ved Siden af sin Hjord, men for- staar at tøjle sin Ganger s aa godt, at han indhenter den hurtigste Ged. Da vi paa Tilbagevejen fra en Jagtudflugt mødte en Faarehyrde, morede denne sig med et helt Kvarter at ride ved Siden af vore Heste, der i skarpt Trav sprængte af Sted lien over Steppen, uden at lians ejendommelige Ganger røbede nogen Træthed. Kun de tatariske Hjordeejeres Faarehyrder rider altid paa Heste. Naar det gælder om at passere over brusende Bjærgbække eller at klatre i Bjærgene, over- tager Gederne Ledelsen af Hjorden, og her som overalt følger Faarene blindt efter. Da man kun paa de gunstigste Steder samler oplagt Hø, hin- drer man Faarene og Gederne i at føde deres Lam og Kid om Efter- aaret; disse kommer derfor altid til Verden om Foraaret, hvorved de unge Dyr vokser hurtigere og trives bedre. Nyfødte Lam og Kid tages ind i J urten i de allerførste Dage efter Fødselen og vænner sig saa