Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
NOMADISERENDE HYRDER OG HJORDE PAA STEPPEN. 109 snart til den, at de kun under klagende Brægen forlader deres for- træffelige Bolig, naar særlige Omstændigheder udkræver det. Senere slippes de ind i Stalden ved Siden af Vinterboligen, paa den aabne Steppe simpelthen i en Grube i Jorden, som den kolde Vind stryger henover næsten uden at føles, og endelig ind i en Fold, der kaldes Køgøn, en foran hver Jurte værende Indhegning af Reb, udspændt mellem tykke Pæle, der rammes ned i Jorden. Saa snart de begynder at æde Græs, driver man dem i særlige Flokke ud paa den aabne Steppe for at græsse, og først om Aftenen føres de tilbage til Jurten. Saaledes vænner de sig allerede fra Barndommen af til det frie Liv paa Steppen, til Vind og Vejr, Storm og Regn. I Sammenligning med Heste, Faar og Geder spiller Hornkvæget en underordnet Rolle. Ganske vist træffer man ved enhver Aul ogsaa en Hjord af disse Dyr, men denne staar dog ikke i noget Forhold til Mængden af Faar og Geder. Hornkvæget her er ganske vist større og mere veldannet, end man finder det hos de russiske og siberiske Bønder, men er dog allerede de kinesiske betydeligt underlegne og kan ikke i fjerneste Maade maale sig med enhver bedre Race i Vesteuropa. Det er middelstort og kødfuldt, dets Hud beklædt med korte og blanke Haar, Hornene lange og udstaaende, den fremherskende Farve smuk rødbrun. Man lader Dyrene græsse i temmelig store Hjorde, lader dem søge deres Føde uden nogen som helst Opsigt og lokker Malkekøerne tilbage ene og alene ved de ved Jurten bundne eller vogtede Kalve; hvorimod det kan hænde, at der kan gaa flere Dage, uden at Okserne vender hjem til Aulen. Ganske vist ejer enhver større Aul, men ikke enhver Kirgiser, Kameler, og selv den rigeste iblandt dem har sjælden mere end halv- tredsindstyve Dyr. Thi Kamelen anses med Rette som det svageste af alle de Husdyr, som holdes af Nomadehyrderne paa disse Stepper; dens egentlige Hjem ligger længere mod Syd og Øst. I de af os gen- nemrejste Stepper har man kun den topuklede Kamel, men i de Syd for Balkaschsøen liggende Stepper fortrinsvis Dromedaren; man krydser ogsaa nu og da forskellige Arter tmed hinanden og faar da en Slags ejen- dommelige Bastarder, hvis tvende Pukler næsten smelter sammen til en. Den topuklede Kamel paa de mellemste Stepper tilhører en af de lettere Racer og er derfor ingenlunde saa grovt og massivt