Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NOMADISERENDE HYRDER OG HJORDE PAA STEPPEN.
109
snart til den, at de kun under klagende Brægen forlader deres for-
træffelige Bolig, naar særlige Omstændigheder udkræver det. Senere
slippes de ind i Stalden ved Siden af Vinterboligen, paa den aabne
Steppe simpelthen i en Grube i Jorden, som den kolde Vind stryger
henover næsten uden at føles, og endelig ind i en Fold, der kaldes Køgøn,
en foran hver Jurte værende Indhegning af Reb, udspændt mellem tykke
Pæle, der rammes ned i Jorden. Saa snart de begynder at æde Græs,
driver man dem i særlige Flokke ud paa den aabne Steppe for at
græsse, og først om Aftenen føres de tilbage til Jurten. Saaledes
vænner de sig allerede fra Barndommen af til det frie Liv paa Steppen,
til Vind og Vejr, Storm og Regn.
I Sammenligning med Heste, Faar og Geder spiller Hornkvæget
en underordnet Rolle. Ganske vist træffer man ved enhver Aul ogsaa
en Hjord af disse Dyr, men denne staar dog ikke i noget Forhold til
Mængden af Faar og Geder. Hornkvæget her er ganske vist større og mere
veldannet, end man finder det hos de russiske og siberiske Bønder,
men er dog allerede de kinesiske betydeligt underlegne og kan ikke i
fjerneste Maade maale sig med enhver bedre Race i Vesteuropa. Det
er middelstort og kødfuldt, dets Hud beklædt med korte og blanke
Haar, Hornene lange og udstaaende, den fremherskende Farve smuk
rødbrun.
Man lader Dyrene græsse i temmelig store Hjorde, lader dem
søge deres Føde uden nogen som helst Opsigt og lokker Malkekøerne
tilbage ene og alene ved de ved Jurten bundne eller vogtede Kalve;
hvorimod det kan hænde, at der kan gaa flere Dage, uden at Okserne
vender hjem til Aulen.
Ganske vist ejer enhver større Aul, men ikke enhver Kirgiser,
Kameler, og selv den rigeste iblandt dem har sjælden mere end halv-
tredsindstyve Dyr. Thi Kamelen anses med Rette som det svageste
af alle de Husdyr, som holdes af Nomadehyrderne paa disse Stepper;
dens egentlige Hjem ligger længere mod Syd og Øst. I de af os gen-
nemrejste Stepper har man kun den topuklede Kamel, men i de Syd
for Balkaschsøen liggende Stepper fortrinsvis Dromedaren; man krydser
ogsaa nu og da forskellige Arter tmed hinanden og faar da en Slags ejen-
dommelige Bastarder, hvis tvende Pukler næsten smelter sammen til en.
Den topuklede Kamel paa de mellemste Stepper tilhører en
af de lettere Racer og er derfor ingenlunde saa grovt og massivt