Naturliv

FOLKE- OG FAMILIELIV HOS KIRGISERNE. 427 kommer i Berøring med dem, dømmer, saafremt han ikke er fanget i Fordomme, ganske anderledes end denne Tatar. Der har været en Tid, da Kirgiserne virkelig bar deres Navn med Rette, men denne Tid er nu forbi, i det mindste for mange Grene af de forskellige Horder. En Efterklang af Forfædrenes Karakter, Helte- færd og Røvertog turde vel endnu lyde i enhver Kirgisers Bryst; men i det store og hele har Steppens Rytterfolk føjet sig efter de nuværende Beherskeres Love, lever for Tiden i Fred saavel med hverandre som med deres Naboer; de agter Ejendomsretten og røver og stjæler ikke' oftere eller mere end andre Folk, snarere sjældnere og mindre. Under det russiske Herredømme lever Kirgiserne nu under saa lykkelige For- hold, at deres Stammefrænder paa den anden Side Grænsen ser med Misundelse til de russiske Undersaatter. Under deres Regerings Beskyt- telse nyder de Fred og Ro, Ejendomssikkerhed og Trosfrihed, er næsten ganske fri för Krigstjeneste og beskattes paa en Maade, som man i enhver Henseende maa kalde billig, har Ret til selv at vælge deres Menig- hedsforstandere og nyder adskillige andre Forrettigheder, som ikke engang Russerne endnu har kunnet vinde. Desværre tænker disse sidste ikke saa fornuftigt som Regeringen, men fortrædige! og snyder Kirgiserne naar som helst og hvor de- kan. Dog har de ikke været i Stand til paa nogen Maade at indvirke paa Folkets Sæder, Skikke og Vaner. Kirgiserne er et ægte Rytterfolk, og man kan næppe tænke sig dem uden Hest; de vokser op med Føllene og lever sammen med Heste lige indtil deres Død. Ganske vist er det ikke blot i Heste- sadelen, atKirgiseren føler sig hjemme, tværtimod forstaar han til Ridt at benytte ethvert Dyr, som kan bære ham; men Hesten er og bliver altid og ander alle Forhold hans egenlige Bærer og kæreste Kammerat. Siddende i sin Sadel foretager han sig alt, og kun Hesten gælder i hans Øjne som et ham værdigt Ridedyr. Mænd og Kvinder rider paa samme Maade, Kvinderne ikke sjældent med samme Dygtighed som Mændene. Rytterens Holdning er skødesløs og saa bekvezin som mulig, i Betragterens Øjne ikke synderlig tiltalende. Kirgiseren rider med kort spændte Stigbøjler, idet han kun med Knæerne berører den forreste Kant af Sadelen og derfor holder sig frit i Ligevægt; naar han lader Hesten trave, rejser han sig i Stigbøjlerne, stiller sig ofte oprejst i dem og læner sig da saa langt fremad, at