Naturliv

Folke- og Familieliv hos Kirgiserne. Truede og forfulgte af den straffende Retfærdighed flygtede fire Tyve bort fra, alle hæderlige Folks Boliger og søgte Beskyttelse ude paa den vide Steppe. Paa deres Flugt slog fire Tiggersker sig sammen med dem, udstødte ligesom de fra alle ærlige Folks Selskab. Af deres mod alle menneskelige og guddommelige Love stridende Forbindelser fødtes en hel Mængde Børn; Børnene blev Stamfædre til et talrigt Folk, og dette opfyldte den hidtil mennesketomme Steppe. Men det blev sin Oprindelse tro: tyvagtigt som sine Fædre, hengiven til Tiggeri som sine Mødre, uden Tro, uden Moralitet som begge. Dette Folk er Kirgiserne, hvis Navn ikke betyder andet end Røver. Saaledes har en tatarisk, trosstærk Digter tænkt sig Oprindelsen til, saaledes beskriver han det stammebeslægtede Folk, som taler hans eget Sprog, beder til den samme Gud som han og hylder den samme Profets Lærdomme; saaledes ytrer han sig ene og alene fordi Kir- giseren i Trossager ikke hænger saa slavisk ved Ordene, ikke tænker saa snævert som han. Det er den gamle og evig ny Historie, den Skamløshed, der gaar igen hos alle Folk, for hvilken de ovenanførte Ord er et Udtryk, den fromme Løgn, for hvis Afskyelighed endnu intet Trossamfund er veget tilbage, naar det gjaldt om at nedsætte anderledes tænkende. Den rejsende, som opholder sig blandt Kirgiserne, den fremmøde, som under deres Jurters lette Tag søger og finder Gæstfrihed, den lærde, som søger at studere deres Sæder og Skikke, Embedsmanden, der som Lovens Vogter eller som Statsmagtens Repræsentant i Almin- delighed lever iblandt dem, med ét- Ord enhver, som i længere Tid