Naturliv

440 FOLKE- OG FAMILIELIV HOS KIRGISERNE. den giftelystnø Ynglings Fader. Billiger Brudens Fader Forslaget, saa opfordrer han de saakaldte Storfriere til at indfinde sig, det vil sige Forslagsstilleren selv samt de ældste og fornemste i hans Aul, for at underhandle videre med dem derom, og disse holder sædvanligvis med deres Heste foran Aulen. Et Bud fra Brudens Fader rider dem i Møde, hilser dem højtideligt og ledsager dem til den for dem bestemte smyk- kede Festjurte, hvor de ufortøvet modtages med Kumys. For at bi- drage til deres Underholdning indfinder der sig en Barde, der saa begynder at synge. Livlige Bifaldsytringer og storartede Løfter an- sporer ham til flere Sange. Man roser Dybden i hans Tanker, Fuld- endtheden af hans Foredrag, man lover ham en Hest, en Jomba eller fire Pund umøntet Sølv i Sangerløn. Afværgende betoner Husherren den ene og alene ham tilkommende Ret til at belønne Sangeren, men desto bestemtere og rundeligere bliver Gæsternes Løfter; thi enhver véd, at deres Vært ikke vil tillade dem at opfylde disse. Naar Sangeren har sluttet, begynder en livlig Samtale mellem Værten, hans Naboer og Gæsterne; man taler om de mest forskellige Ting, kun ikke om Aarsagen til og Formaalet for deres Tilstedeværelse, bryder endelig op og rider hjem igen. Morgenen derpaa besvarer Brudens Fader med Følge Besøget, hædres og modtages paa samme Maade af sin Datters vordende Sviger- fader og begærer til sidst at faa Ynglingens Moder at se. Straks be- giver man sig til Fruens Jurte og hilser hende lige saa højtideligt som artigt. Umiddelbart derefter bringer Brudgommens Fader et Stykke stegt Faarebryst ind, skærer nogle Stykker af til at beværte Gæsterne med og ledsager Ituskæringen af denne højt skattede Del af et Faar med Ordene: »maatte dette Faarebryst være et Pant paa, at vort Forehavende maa bringes til en god Ende«, rækker derpaa sine Gæster de lækre Stykker og begynder Underhandlingerne om, hvor- meget der skal erlægges i »Kalym« eller Brudepenge. Som Enhed ved Beregningen gælder en Hoppe paa tre til fem Aar, en Pasgænger regnes i Værdi lig med fem Hopper, og seks til syv Faar eller Geder er af samme Værdi som en Hoppe. Brudens Fader forlanger 77 Hopper, men lader sig dog afprutte og gaar, ganske efter sin Datters vordende Svigerfaders Evne, ned til 57, derpaa til 47, 37, 27, og, dersom begge er ubemidlede, endnu længere ned, indtil man er kommen overens. Saasnart disse Under-