Naturliv

444 FOLKE- OG FAMILIELIV HOS KIRGISERNE. opslaar sit Telt i passende Afstand derfra, modtager atter Kvindernes Besøg, tilbringer Katten alene i Teltet og sender derfra den følgende Morgen til Aulen alle de til en Jurte nødvendige Materialier, som det tilkommer ham at skaffe. Derpaa samles alle Jurtens Beboer- inder for, om det behøves, i al Hast at sy de Filtstykker sammen, som det tilkommer Bruden at tilvejebringe, og saa skrider man til at opsætte den nye Jurte. Den mest afholdte af Kvinderne i Aulen faar det Tillidshverv at løfte Kuppelringen op og holde den i Vejret, indtil Sparrerne er bievne indsatte; de andre Kvinder er beskæftigede med at opsætte og beklæde Stellet. Medens Jurten opsættes, indfinder Brudgommen sig. Man sender da ogsaa Bud efter Bruden og op- fordrer begge til fra forskellige Sider at gaa hen imod den ny Bolig- for at løse det store Spørgsmaal, hvem der skal komme til at føre Kommandoen i Jurten. Den, der først naaer hen til den, bliver den fremtidige Herre i Huset. Et af de af Brudgommen medbragte Faar er imidlertid blevet slagtet, og et Maaltid tilberedt for at nydes i den nye Jurte. Under dette vikler den unga Jurteejer et Stykke hvidt Tøj omkring et Ben og kaster det, uden at se i Vejret, gennem den øverste Aabning ud i det fri. Lykkes Kastet, saa er det et Tegn paa, at Røgen fra denne Jurte vil komme til at stige lige op imod Himlen, hvilket atter be- tyder Lykke og Velsignelse for Jurten og dens Beboere. Efter Vel- komsthilsenerne begiver Bryllupsgæsterne sig til Brudens Fader i dennes Jurte, hvor et yderligere Maaltid venter dem. Men for Ungdommen, der er bleven tilbage i den nye Jurte, dækker nu Brudens Moder et særligt Maaltid, og rigeligt maa dette være, om hun ikke skal have den Ærgrelse at se de vilde, unge Mennesker bryde Jurten ned midt under Gildet til Straf for hendes Nærighed, føre forskellige Dele af den lette Bygning bort og sprede dem for alle Vinde ud over den vide Steppe. Ikke engang det fyldte Fad er sikkert for de kaade Bryllupsgæster: en rykker det fra Værtinden og rider afsted med det, andre forsøger at berøve ham hans Bytte, og saaledes bliver det ved, indtil man begynder at frygte for, at Maden skal blive kold. Den næste Morgen anmoder Brudens Fader om at faa Brud- gommen at 86, byder ham ind i sin Jurte, hilser varmt og hjærteligt paa ham, roser hans Udseende og Talenter, ønsker ham til Lykke til Ægtestanden og overgiver ham tilsidst allehaande Gaver saavel som