Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
FOLKE- OG FAMILIELIV HOS KIRGTSERNE. 451 enhver Kirgiser anskaffer sig i levende Live og bevarer blandt sine mere værdifulde Sager. Efterat man har fyldestgjort denne Kærlig- hedspligt, bærer man Liget ud af Jurten og lægger det indtil videre paa et udbredt Jurtegitter. Den tilkaldte Molla indfinder sig og udtaler Velsignelsen over den døde; derpaa løfter man Gitteret med Liget op paa Kamelen, gør det hele fast paa en Kamelsadel og sætter sig, fulgt af de imidlertid ankomne nære Slægt- ninge, i Bevægelse for i Tide at naa den ofte fjærntliggende Kirke- gaard. Umiddelbart efter Dødens Indtrædelse begynder Kvinderne deres Dødsklage. Den nærmeste Slægtning begynder paa Sørgesangen og lader sit Hjærte strømme ud i mere eller mindre dybtfølte Ord, de øvrige falder samtidig ind i Slutningen af hver Sætning eller Vers, og den ene efter den anden klæder deres Tanker i Ord, saa godt de kan. Mere og mere vokser deres Klager indtil det Øjeblik, da Ka- melen rejser sig med sin Byrde, og ligesom Ordene og Lydene udtrykker ogsaa Kvindernes Gebærder den stigende Sorg, indtil fle tilsidst river Haaret af sig og kradser sig til Blods i Ansigtet. Først naar Ligtoget, i hvilket Kvinderne ikke deltager, er for- svundet, forstummer lidt efter lidt den højrøstede Sorg, og Taarerne tørres. Imedens er nogle Mænd paa raske Heste redet i Forvejen for Ligtoget for at gøre Graven i Orden. Denne er en Grube, højst et Par Alen dyb, der i den ene Side, i Retning af Mekka, gaar over i en Slags Hvælving, som er bestemt til at rumme den dødes Hoved og Overkrop. Efter at Liget er blevet jordet, dækkes Graven med Støn, Bræder eller Sivbunker, men man fylder den ikke med Jord; denne lægges derimod som en Høj oven paa Bedækningen, hvorefter Graven prydes med Flag og lignende, saafremt man ikke over denne opfører en kuppelformig Bygning af Træ eller brændte Teglsten. Paa et Barns Grav lægger man dets Vugge. Ved Graven velsigner Mollaen Liget for sidste Gang. I Arbejdet med Opkastning af Højen deltager alle; men endnu er Begravelseshøjtidelighederne ikke afsluttede. I samme Øjeblik en Jurteejer har draget sit sidste Suk, opstiller man ved Jurten en hvid Fanø og" lad.Gr den staa der et helt Aai. 29* -------------- - -.........................................-