Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FOLKE- OG FAMILIELIV HOS KIRGTSERNE.
451
enhver Kirgiser anskaffer sig i levende Live og bevarer blandt sine
mere værdifulde Sager. Efterat man har fyldestgjort denne Kærlig-
hedspligt, bærer man Liget ud af Jurten og lægger det indtil
videre paa et udbredt Jurtegitter. Den tilkaldte Molla indfinder
sig og udtaler Velsignelsen over den døde; derpaa løfter man
Gitteret med Liget op paa Kamelen, gør det hele fast paa en
Kamelsadel og sætter sig, fulgt af de imidlertid ankomne nære Slægt-
ninge, i Bevægelse for i Tide at naa den ofte fjærntliggende Kirke-
gaard.
Umiddelbart efter Dødens Indtrædelse begynder Kvinderne deres
Dødsklage. Den nærmeste Slægtning begynder paa Sørgesangen og
lader sit Hjærte strømme ud i mere eller mindre dybtfølte Ord, de
øvrige falder samtidig ind i Slutningen af hver Sætning eller Vers,
og den ene efter den anden klæder deres Tanker i Ord, saa godt de
kan. Mere og mere vokser deres Klager indtil det Øjeblik, da Ka-
melen rejser sig med sin Byrde, og ligesom Ordene og Lydene
udtrykker ogsaa Kvindernes Gebærder den stigende Sorg, indtil fle
tilsidst river Haaret af sig og kradser sig til Blods i Ansigtet.
Først naar Ligtoget, i hvilket Kvinderne ikke deltager, er for-
svundet, forstummer lidt efter lidt den højrøstede Sorg, og Taarerne
tørres.
Imedens er nogle Mænd paa raske Heste redet i Forvejen for
Ligtoget for at gøre Graven i Orden. Denne er en Grube, højst et
Par Alen dyb, der i den ene Side, i Retning af Mekka, gaar over i
en Slags Hvælving, som er bestemt til at rumme den dødes Hoved
og Overkrop. Efter at Liget er blevet jordet, dækkes Graven med
Støn, Bræder eller Sivbunker, men man fylder den ikke med Jord;
denne lægges derimod som en Høj oven paa Bedækningen, hvorefter
Graven prydes med Flag og lignende, saafremt man ikke over denne
opfører en kuppelformig Bygning af Træ eller brændte Teglsten.
Paa et Barns Grav lægger man dets Vugge. Ved Graven velsigner
Mollaen Liget for sidste Gang. I Arbejdet med Opkastning af
Højen deltager alle; men endnu er Begravelseshøjtidelighederne ikke
afsluttede.
I samme Øjeblik en Jurteejer har draget sit sidste Suk, opstiller
man ved Jurten en hvid Fanø og" lad.Gr den staa der et helt Aai.
29*
-------------- - -.........................................-