Naturliv

452 FOLKE- OG FAMILIELIV HOS KIRGISERNE. Hver Dag i dette Aar samles Kvinderne her for at forny deres Klager. Samtidig fører man ogsaa den afdødes Ridehest frem og klipper det halve af dens lange Hale. Fra det Øjeblik rides Hesten ikke mere af nogen. Syv Dage efter Dødsfaldet indfinder alle Slægtninge og Venner sig i Jurten, selv om de har deres Hjem langt borte, nyder her et fælles Begravelsesmaaltid, uddeler nogle af den afdødes Klæder til de fattige og holder Raad om, hvorledes man skal stille sig overfor de efterlevende og Efterladenskaberne. Derefter overlader man atter de sørgende til sig selv og til deres Smærte. Dør en Kvinde, saa iagttages omtrent de samme Skikke og Ceremonier som ved en Mands Død, kun at det i saa Fald tilkommer Kvinderne at besørge Ligets Vadsk- ning og Svøbning; men ogsaa nu bliver de i Aulen under Jord- fæstelsen, for dér at udtrykke deres Sorg og Klager. Den afdødes Ridehest bliver ogsaa da berøvet sin Hale, men nogen Sørgefane op- sættes ikke. Naar Aulen flyttes, lægger en ung Mand, der er udvalgt til et saadant Tillidshverv, dens tidligere Herres Sadel baglæns paa den herreløse Hest, anbringer paa Sadelen den afdødes Klæder og bringer den ved Tømmen til den ny Plads for Aulen, idet han med højre Haand bærer Lansen med Sørgefanen. Saasnart Jurten atter er bleven opsat, afsadler han Hesten og sætter Lansen ned paa dens Plads. Paa Aarsdagen efter Dødsfaldet indfinder atter alle Slægtninge og Venner sig i den af Døden hjemsøgte Jurte. Efterat man har hilst paa og endnu en Gang søgt at trøste de stadigt sørgeklædte Kvinder, fører man den afdødes Yndlingshest frem, sadler og belæsser den saaledes som ved Aulens Flytning og fører den frem til Mollaen, for at han kan velsigne den. Dette sker; to Mænd gaar hen til Hesten, afsadler den, kaster den omkuld og støder Staalet i dens Hjærte. Kødet uddeles til de fattige, og Huden faar Mollaen for sin Ulejlighed. Umiddelbart efter Dyrets Død gaar man langsomt hen til den værdigste af Slægtningene med Lansen, denne modtager den, ytrer nogle Ord, bryder Lansen itu og kaster Stumperne bort. Nu kommer Hestene stormende frem for at vise deres Hurtighed i Kapløb; de unge Ryttere, som rider dem, jager paa et givet Tegn afsted og forsvinder paa Steppen. I Mollaens Sted træder Sangeren, for endnu