Naturliv

456 KOLONISTER OG DEPORTEREDE I SIBERIEN. med Bønder og Købmænd og sammenlignet de Oplysninger, jeg derved har erholdt, med de indløbende Rapporter, som Administrationens Embedsmænd har stillet til min Raadighed: jeg tror derfor at være saa vel underrettet, som man kan være, i Betragtning af vor Rejses Korthed. I ethvert Tilfælde har jeg samlet saa meget Materiale, at jeg udelukkende maa indskrænke mig til mine egne Forskninger, naar jeg nu skrider til at give et flygtigt tegnet Billede af de forvistes Liv i Siberien. Fri for Fejltagelser kan min Skildring naturligvis ikke være, men i Almindelighed vil man ikke kunde frakende den en upar- tisk Fremstilling af Forholdene. Bortset fra Regeringens Embeds- og Bestillingsmænd, Soldater og Forretningsmænd, i Særdeleshed Købmænd, bestod den indvandrede Befolkning, Siberien modtog fra Rusland lige indtil Aaret 1861, ude- lukkende af ufarlige Indvandrere, kejserlige livegne, der sendtes til Czarens Gruber, samt Forbrydere, der, til Dels i det mindste, sendtes til Statsgruberne. Med Livegenskabets Ophævelse, som medførte en mere gennemgaaende Omvæltning i alle Samfundsforhold, end man antog og endnu indser eller tror, ophørte paa en Gang Tilstrømningen af de førstnævnte. Millioner af Mennesker blev ved deres milde, høj- hjærtede Herskers Ord frie, Tusinder af dem forlod hans Gruber og begyndte at hellige sig til den frugtbare Jord, som deres Slægtninge hidtil havde dyrket, saa at Bjærgværkerne fra den Tid og indtil den Dag i Dag har lidt af Følgerne. Men det store Kejser- eller Kron- gods Altaj vandt samtidig i Stedet for sine tidligere Kolonister et nyt Element, som det hidtil havde savnet, frie Bønder, ganske vist uden arvelige Jordejendomme, men som dog uhindret kunde dyrke Landet. Livegenskabets Ophævelse forandrede da Forholdene ogsaa indenfor de Landstrækninger i Siberien, som hidtil var bievne koloniserede af Forbrydere, eftersom det ogsaa her blev muligt hurtigere at danne en fri Bondestand. Men her viser den vedvarende Tilstrømning sig snarere hæmmende end gunstig, thi Størstedelen af Forbryderne, der forvises for at kolonisere eller befolke Dele af Landet, volder ved- varende Uro blandt den bosiddende Befolkning og hindrer en saa glædelig Opblomstring af Kolonierne som den, der har fundet Sted paa Krongodset Altaj, der hidtil som tidligere er bleven forskaanet for forviste, og ogsaa vil blive det, saalænge det forbliver i Kejserens Eje. Derfor ind-