Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
KOLONISTER OG DEPORTEREDE I SIBERIEN. 457 vandrer her aarligt Flokke af frivillige Kolonister, og af denne Grund stiger Befolkningen ogsaa her hurtigere end i det øvrige Siberien. Det er et overordenlig prægtigt Stykke Jord, dette Krongods Altaj, og et mærkeligt Gods ogsaa i den Henseende, at det turde være det største, som lindes paa Jorden. Dets Fladeindhold naaer med et rundt Tal op til 400,000 Kvadratverster eller henved 8,000 geografiske Kv. Mil. Det indeslutter i sig Bjærge, Høje og Sletter; det ligger mellem sejlbare Floder og er i Besiddelse af Strømme, der uden synderligt Arbejde kan gøres sejlbare; det indeholder endnu den Dag i Dag store, kostbare Skove og forøvrigt umaadelige Rigdomme saavel over som under Jorden. Ikke mindre end 830 forskellige Malmlejer er bievne undersøgte inden for dets Grænser, ikke at tale om 270 andre Steder, hvor der er fundet Metaller, men som endnu ikke er bievne nærmere undersøgte. Man vandrér paa Krongodset Altaj bog- staveligt paa Guld og Sølv; thi righoldigt Sølverts, foruden Bly, Kobber og Jærn, løber i mere eller mindre rige Aarer gennem Bjærgene, men er for Størstedelen lønnende at bearbejde, og Guld- sand medfører de fra dem nedstrømmende Floder. En Stenkulsfløts af endnu ubegrænset Udstrækning, i hvilken man paa sine Steder har kunnet konstatere en Mægtighed af 6—8 Meter, løb desuden under en saa stor Del af hele Godset, at man, i Betragtning af Sammen- sætningen af de Stenmasser, der er komne for Dagen, mener med Vished at kunne antage, at man i hele den nordlige Del af Krongodset Altaj staar paa et eneste Kulbækken. Og dog turde Krongodset Altajs virke- lige og ejendommelige Rigdom være at søge, ikke i dets underjordiske Skatte, men i den fede og frugtbare Muldjord, som bedækker Bjærg- skraaningerne og Sletterne, og, hvor den er bleven ført sammen i Floddalene og Sænkningerne, danner et Lag af en til halvanden Meters Tykkelse. Smukke, tildels storartede Bjærgegne afveksler med høje og svagt bølgeformige Sletter, saadanne, som Landmanden foretrækker frem for alle andre, steppeagtige Landskaber med frugtbare Dale, gennemstrømmede af en lille Bæk, en Aa eller en Flod, Skove med høje, kraftige, yppige Træer. Et ganske vist ikke mildt, men ingenlunde strængt Klima hindrer intet Steds en frugtbringende Dyrkning af den for Størstedelen endnu jomfruelige Jord. Fire Maaneder varm Sommer, fire Maaneder stræng Vinter, to Maaneder vaadt, koldt og ustadigt Foraar, samt et lignende Efteraar, saaledes er Aaret; og