Naturliv

458 KOLONISTER OG DEPORTEREDE I SIBERIEN. omend Middeltemperaturen i den bedre Del af dette ikke er til- strækkelig høj til at bringe Druerne til Modning, saa er den fuld- kommen tilstrækkelig for alle nord- og mellemeuropæiske Kornsorter og i den sydligere Del af Krongodset saa høj, at den tillader Avl af Meloner. Saaledes er dette Land beskaffen, der i mere end to Menneske- aldre er blevet forskaanet for udviste Forbrydere, og for Tiden huser Kolonister, som man maatte ønske, at hele det øvrige ikke mindre rige og frugtbare Siberien ejede. Med vore selvejende Bønder kan de ganske vist ikke sammenlignes, disse Jordbrugere paa Krongodset, men med den almindelige russiske Bonde taaler de enhver Sammenligning. Man mærker paa dem, at deres Fædre og Forfædre har været livegne under den største og mægtigste Herre i Riget, men ikke halve Slaver under en magtesløs Husbond, der • som Følge deraf fordrede en ubetinget Underkastelse; man ser ved enhver Lejlighed, at Manglen paa arvelige Jordejendomme paa ingen Maade har hindret dem i at komme til Vel- stand, det vil sige at erhverve mere, end de har behov og for Tiden behøver. Altajs Beboeres Stilling blev fra den Tid af, da Krongodset erklæredes for Kejserens Ejendom, forholdsvis gunstig, for ikke at sige lykkelig. Indtil Livegenskabets Ophævelse var saa godt som alle be- skæftigede ved Gruberne, middelbart eller umiddelbart. De, der ikke arbejdede i Gruberne, var beskæftigede med at fælde og forkulle Træ, andre med at transportere Kul til Smeltehytterne, atter andre med at bortkøre Malmen. Med Befolkningens Tilvækst formindskedes Byr- den af den dem paahvilende Hoveritjeneste. Allerede i 1850 kunde man disponere over saa' megen Arbejdskraft, at Arbejdet for deres Herre, Kejseren, blev indskrænket til en Maaned om Aaret, dog skal det bemærkes, at det ogsaa paalaa enhver Hoveriarbejder at stille en Hest. Den Vejstrækning, en Arbejder maatte tilbagelægge med denne, toges altid i Betragtning. Som Erstatning for Fraværelse fra Hus og Hjem erholdt enhver Arbejder 75Vs Kopek for Arbejdstiden. Foruden denne Løn, der næppe er værd at nævne, havde imidlertid enhver Bjærgmand Rettighed til at avle saa meget af Kejserens Jord, som kan kunde, og passe den, som han selv vilde, ligesom ogsaa til at fælde saa meget Træ i Kejserens Skove, som han behøvede til at opføre sine Bygninger og til Brændsel, uden at han derfor betyngedes