Naturliv

478 KOLONISTER OG DEPORTEREDE I SIBERIEN. Vejen liggende Byer, anbringer Bønderne efter Tur en Skaal med Mælk, et stort Stykke Brød, undertiden ogsaa et Stykke Kød bag ved et aabent Vindu, for at forsyne de Flygtninge, der drage gennem Byen om Natten, med Føde og derved forebygge Tyverier fra deres Side. Saa længe Flygtningen kun tager det, der frivilligt er tilbudt ham, saa længe han ydmygt bedende tigger sig frem, hverken stjæler eller bryder ind og afholder sig fra enhver ulovlig Handling, lukker selv Sognefogden et Øje til, naar ubekendte Personer om Natten strejfer gennem Byen og tilegner sig de for de ulykkelige bestemte Madvarer, samt søger og tinder Hvile i den i Reglen altid varme, afsidesliggende Badstue. Og selv om en »ulykkelig« skulde komme og tigge midt paa Dagen, saa forraader man ham ikke, ja selv om samme »ulykkelige« skulde bede om en Tømme, nægter man ham heller ikke en saadan, saafremt man har nogen tilovers. Hvad han vil gøre med Tømmen, véd man meget godt. Uden for Byen gaar Hestene paa Græs uden noget som helst Opsyn, trods alle Ulve og Bjørne. Flygtningen begiver sig ind iblandt dem, kaster Tømmen over Hovedet paa en god Hingst, svinger sig op paa dens brede Ryg og traver afsted i god Ro og Mag. »Nikolaj Aleksandrovitsch,« kommer der en og siger til Hestens Ejer, »der er en Mand stukken af med din bedste Hest; han red i Retning af Romanowskaja: skal vi sætte efter ham?« »Nitschewo!« svarer Nikolaj, »Hesten kommer nok igen. Det har været en ulykkelig, lad ham ride i Fred.« Hesten kommer ogsaa tilbage; thi paa Græsgangen bag ved Ro- manowskaja har den ulykkelige byttet den bort med en anden og fort- sat sin Vej med denne, medens den første ganske roligt traver hjemad ad den gamle velbekendte Vej. Understøttet og hjulpet paa denne Maade naaer halvfemsinds- tyve af Hundrede forviste til Tjurnen, Perm, ja lige til Kasan. Var de bedre bevandrede i Geografien, tog de ikke stadig samme Vej, som de var komne fra Rusland, og saa vilde de, om ikke i de fleste saa, dog i det mindste i mange Tilfælde, naa deres Maal. Men i Tjurnen, Perm og Kasan fanger man atter næsten alle Flygtninge, og selv om den, der har byttet Navn med en anden, ikke falder ud af sin Rolle, eller en anden paa hvert eneste Spørgsmaal, der bliver stillet til ham, ikke har andet Svar end »det véd jeg ikke,« saa redder hverken lians Navneskifte eller hans Uvidenhed ham fra paa ny at vandre til Siberien