Naturliv

KOLONISTER OG DEPORTEREDE I SIBERIEN. 479 eller at faa Prygl, som er enhver paagreben Rømningsmand vis. Han tilbagelægger nu for anden Gang samme A ej, han if j or færdedes som Straffefange, for muligvis straks efter sin Ankomst til Bestemmelses- stedet atter at gøre et nyt Forsøg paa Flugt. Efter hvad man har sagt os, skal mange have gjort denne ufrivillige Rejse gennem Største- delen af Siberien lire, fem indtil seks Gange. Hurtigere end slige uforbederlige Flygtninge plejer de at ende deres Løbebane, der undervejs lader sig forlede til at stjæle eller begaa en anden Forbrydelse, thi i saa Fald forvandles den bosiddende Bondes Godmodighed til den mest hævnlystne Vrede. Alle der i Egnen samles da for at forfølge Forbryderen, og denne er fortabt, dersom ikke en eller anden Omstændighed, redder ham. Bliver han tagen, er der intet, der kan redde ham fra en kvalfuld Død. Saa bliver der fundet et Lig, paa hvilket intet Tegn paa Vold kan opdages. Man begraver det, an- melder pligtskyldigst Fundet og Begravelsen for Myndighederne. Sagen indberettes til Guvernøren, der atter lader den gaa videre til General- guvernøren : men den som Offer for Folkets Raseri faldne Forbrydei er allerede gaaet i Forråadnelse, inden Kredslægen har naaet at komme til Stede, saafremt han overhovedet kommer. Hvem det var, der faldt for Hævnen, véd man ikke. Paa denne Maade, men ikke paa Rege- ringens Befaling, forsvinder nu for Tiden mangen en deporteret, om hvis sidste Stund ingen kan meddele noget, ingen Myndigheder give Besked. Men enhver Forbryder, der betræder Siberien, véd, hvad der forestaar ham, dersom han som Flygtning stjæler eller ellers begaar nogen Forbrydelse, og derfor lever man blandt Tusinder af Forbrydere lige saa trygt som paa hvilket som helst andet Sted, tryggere maaske end i de af Menneskehedens Udskud forpestede- Storstæder i Europa. Jeg har her forsøgt- at give et tro Billede af Forholdene, som de nu er eller var i Aaret 1876. Det har ikke været min Hensigt paa nogen Maade at formilde eller forskønne. En Forvisning til Siberien er nu som før en haard Straf. Den rammer saa meget haardere, jo mere dannet den forviste er, og vil altid i et dannet Menneskes Øjne staa som en forfærdelig Straf. Men en Forvisning til Siberien bør heller ikke værs andet end en Straf og bør ramme den dannede liaaidsic end den udannede. Om Berettigelsen af en saadan Grundsætning kan man disputere, dog kan dens Rigtighed vel foi en Del forsvares. Men om (Jg deporteredes Ti od i Siberien kan nicin føist d<i fæld© en istfæidig