Naturliv

482 FORSKNINGSREJSER PAA DONAU. Tyve Ørnereder! Man maatte i Aarevis have været bunden til Nordtysklands øde Heder, saaledes som jeg har været, og have i levende Erindring glade Tildragelser af lignende Art i en Ornitologs Vandreliv, saaledes som jeg har, for at kunne forstaa den Glæde, hvormed jeg gik ind paa Forslaget. Tyve Ørnereder i en ikke alt for stor Afstand fra Wien, i en ubetydelig Afstand fra Pest: jeg vilde ikke have været min Faders Søn, om jeg havde betænkt mig et Øje- blik. Dagene blev til Timer med allehaande Forberedelser, og de blev til Uger under den Utaalmodighed, hvormed jeg imødesaa Afrejsen. Det var et lille, men muntert, forhaabningsfuldt, jagtlystent og energisk Rejseselskab, der anden Paaskedag 1878 brød op fra Wien. Foruden vor høje Jagtherre og hans Svoger befandt kun Overhofmester, Grev Bombelles, Eugen v. Homeyer og jeg os som Jagtkammerater paa det hurtigtsejlende og hyggelige Fartøj, som Dagen efter førte os fra Pest mod Donaus Munding. Omsuset af Foraarsvindene og belyst af Morgensolen laa den stolte Kejserborg i Buda for os, og Bloksbjærgets Haver prangede i det unge Aars første grønne, da vi i den tidlige Morgenstund tog Afsked med Ungarns Hovedstad. Med en Sejlads ned ad Rhinen eller ad den øvre og, efter hvad man paastaar, ogsaa den nedre Donau kan den Strækning, som vi nu besejlede, ikke sammenlignes. Kogle faa Kilometer neden for de to Søsterbyer bliver Bredderne flade, hurtigt synker Biærgene, i Sær- deleshed dem paa den højre Flodbred, ned til udtryksløse Høje, og kun langt borte i det blaanende fjærne ser man endnu nogle bløde Konturer af opstigende Højder. Paa den venstre Bred udbreder den vide Slette sig; uoverskuelig, uden Afveksling, ensformig, enstonig ligger denne for Blikket, og næppe en af de store, rige Byer fonnaar for en Stund at fængsle Øjet. Hist og her staar en Mand i Hyrde- dragt og læner sig til sin tunge Stav; dog er det ikke brægende Faar, der er betroede til hans Varetægt, men gryntende Svin, der trænges omkring den solbrændte Hyrde eller ligger i Rækker om- kring ham,, nydende en behagelig Hvile. Omkring de af Højvandet fyldte Huller flagrer Viber, over de vide Flader sejler Kærhøge, fra de i de stejle Skrænter indgravede Rugehuller svæver Digesvaler op og ned; paa de talrige, flydende Møllers Spaantage tripper sirlige Vipstjærter; fra Floden hæver sig larmende Ænder og Skarver, over