Naturliv

488 FORSKNINGSREJSER PAA DONAU. paa vender Damperen for atter at sejle op ad Strømmen og landsætter os paa Bredden af en bred Flodarm. Ad denne sidste trænger vi for første Gang ind' i de fugtige Strandskove. Efter den større Baad, der bærer os, følger i en larig Række, ligesom Ællingerne deres Moder, alle de sniaa, som vi fik om Bord i Apatin. I Dag gælder hele Jagten Havørnene, der saa hyppigt ruger i disse Skove, at der paa en eneste Kvadratmil blev opdaget ikke mindre end fem af deres Reder. Under gensidige Ønsker om en god Jagt skilles vi nu for i forskellige Ret- ninger at opsøge disse Ørnereder. Fra gammel Tid kendte jeg godt den dristige, rovlystne, om end temmelig uædle Rovfugl, thi jeg havde ofte set den i .Norge og Lap- land, saavel som i Siberien og Ægypten, dog havde jeg endnu aldrig iagttaget den i dens Kede, hvorfor Lejligheden hertil var mig særdeles velkommen. I Overensstemmelse med sit Navn bebor den med For- kærlighed Kysterne af Havet, men samtidig Bredderne af store, fiske- rige Søer og Floder. Driver Vinteren den bort fra dens Tilholdssted, saa vandrer den Syd paa, men kun saa langt, som den absolut maa, for selv i de kolde Maaneder at kunne opholde Livet. I Ungarn er den den almindeligste af alle større Rovfugle, forlader heller ikke Landet om Vinteren, og det er kun i dens yngre Dage, inden den er indtraadt i Forplantningsalderen, at den foretager længere Strejftog, som om den vilde se sig om i fremmede Lande. Tidligt om Foraaret ser man derfor inden for vort Jagtomraade udelukkende gamle, fuld- voksne og forplantningsdygtige Havørne, hvorimod om Efteraaret og Vinteren, foruden de nogle Maaneder før af Reden udfløjne Unger, og- saa indvandrede Havørne opliver Donaus Strandskove. * Saa længe Floden endnu ikke er isbedækket, er det dem en let Sag at skaffe sig Føde, thi de jager i Vandet ikke mindre godt, maaske bedre, end paa Land, kredser over Vandfladen, indtil de har faaet Øje paa en Fisk, styrter ned paa den som et Lyn, forsvinder stundom, idet de dykker efter den, under Bølgerne, men arbejder sig snart op igen ved Hjælp af deres kraftige Vinger, bærer Rovet, gennem hvis Skælpanser de har slaaet deres stærke Klør, bort til et afsidesliggende Sted og for- tærer det der i Ko og Mag. Da man i Ungarn ikke bedømmer deres Røverier saa strengt som hos os og i Almindelighed behandler dem med en ufortjent Overbærenhed, indfinder de sig ligeledes regelmæssigt i Nærheden af Fiskerhytter og sidder her, ventende i Træerne, ofte lige