Naturliv

498 FORSKNINGSREJSER PAA DONAU. Skovdal. Bratte og stejle er Bjærgvæggene paa begge Sider; en ganske vist ikke høj, men tæt Skov bedækker saavel dem som deres Aase og Toppe. Eg og Lind, Alm og Løn danner paa vide Strækninger, Rødbøg og Hvidbøg paa andre Steder, disse Skove, som rundt om er kantede med tætte, lave Buske, i hvilke det ene Nattergalepaj har slaaet sig ned ved Siden af det andet. Ingen storartede Udsigter belønner Vandreren, som klatrer op paa de højeste Aase og mod Nord ser Ungarn, mod Syd Serbien ligge for sin Fod, men rundt om er han omgiven af et mystisk Skovmørke, som virker beroligende og velgørende paa Hjerte og Sind. Fra Hovedkamnien, der allerhøjst hæver sig til henved 2700 Fods Højde, forgrener der sig i mere eller mindre lodret Retning til begge Sider flere Kæder, der, betragtet fra den ene eller den anden Side, ofte frembyder et henrivende Syn. De synker ned til Dalstrøgene eller omslutter Dalkedler, hvis Vægge hidtil har umuliggjort enhver Bortførelse af fældede Træer og derfor pranger i den mest jomfruelige Skovpragt. Kæmpemæssige, lige Bøge, der helt op indtil Toppen er nøgne og grenløse, hæver sig op af de halvt raadnede Løvmasser, i hvilke Jægernes Fod synker ned indtil Knæet; knudrede Ege strækker deres Topgrene op i Luften, som om de vilde indbyde Rovfuglene til i dem at bygge deres Reder; tætløvede Linde danner paa sine Steder- en saa tillukket Løvhvælving, at Solstraalen kun som en mangfoldig brudt Refleks kan finde Vej til Jorden. Sangdrosler og sorte Stære, Piroler og Rødhalse, Bogfinker og Løvsangere er, foruden de overalt forekommende Nattergale, Sangerne i denne Skov; Gøgen sender sin Vaarhilsen fra Bjærg til Bjærg, Sort- og Grønspætten, Nøddekrigen og Mejsen, Ring- og Blaaduen lader sig høre. Vor Jagt gjaldt her hovedsagelig den største europæiske Rovfugl, Munkegribben, hvis nordligste Rugegrænse Fruskagora synes at' være. Til den havde nylig den anden store evropæiske Grib sluttet sig, sand- synligvis hidlokket af de ulykkelige Ofre for den serbiske Krig, og begge rugede her under den dyreelskende Godsejers erklærede Beskyttelse. Begge disse Gribbearter kendte jeg fra mine tidligere Rejser, men det var mig dog særdeles kært at faa Lejlighed til at studere dem paa deres Rugepladser og lytte til mine Jagtkammeraters og Grev Choteks Meddelelser; thi selv paa disse Jagter var Studiet af Dyrelivet mit Hovedøjemed, atter kædede den ene Iagttagelse sig til den anden,