Naturliv

 FORSKNINGSREJSER PAA DONAU. 499 og mange for os alle dunkle Sider i de to Kæmpefugles Levevis be- lystes gennem vore Iagttagelser. Munkegribben, hvis Udbredelsesomraade omfatter ikke blot Ev- ropas tre sydlige Halvøer, men ogsaa Vest- og Mellemasien lige indtil Indien og Kina, er Standfugl i Fruskagora, men foretager efter Ruge- tiden gerne længere Udflugter, der regelmæssigt fører den til Nord- ungarn, ikke sjældent ogsaa til Mähren, Bøhmen og Schlesien. Vældige Flyveredskaber sætter den i Stand til at foretage saadanne Rejser uden noget som helst Besvær. Naar den ikke er bunden af Æg- eller Unger, der behøver Hjælp, hæver den sig i de første Formiddags- timer op fra det Træ, i hvilket den har haft Natteleje, stiger i spiral- formige Kredse op til Højderne, i hvilke den aldeles forsvinder for det ubevæbnede Menneskeøje, overskuer herfra med sit ualmindeligt skarpe Øje overordenlig udstrakte Flader med beundringsværdig Sik- kerhed, skelner endog et ganske lille Aadsel og styrter sig, saa snart den har opdaget et saadant, ned fra Højden for at fortære og fordøje det eller i det mindste putte det i sin Kro, hvorpaa den tiltræder Tilbagevejen til det gamle Sted eller fortsætter sin Vej. Ligesom den gennemsøger det underliggende Landskab, der maaske omfatter flere geografiske Kvadratmile, men dog for dens Blik er fuldkommen aabent, giver den ogsaa Agt paa andre af sin Art, eller store, aadselædende Rovfugle i det hele taget, for at drage Fordel af deres Handlinger. Kun paa denne Maade kan man forklare sig, at saa mange Gribbe plud- selig og samtidig indfinder sig ved et større Aadsel og dette selv i saadanne Egne, hvor de ikke er bosiddende. Det er ikke deres i og for sig temmelig sløve Lugtesans, men deres Syn, der leder dem paa deres Røvertog. Den ene flyver efter den anden, naar den ser, at denne har udspejdet noget Bytte, og dens Flugt er saa hurtig, at den i Reglen kan naa at være ved Maaltidet i god Tid, naar den, som har opdaget Byttet, endnu raadvild slaar sine Kredse over det. Dens Slægts Graadighed trodser enhver Beskrivelse. Tre til fire Gribbe kan paa nogle faa Minuter meget godt gemme i deres Kro Liget af en Hund eller et Faar; Maaltidet foregaar saaledes med en næsten ube- skrivelig Fart, og den, der kommer for sent, bliver narret.' For Gribbene i Fruskagora frembød Egnen for øvrigt mange for Kro og Mave egnede Dyr; thi i de af os skudte og opskaarne Gribbes Fordøjelsesredskaber fandt vi Rester af Siseler og store Firben, hvilke 32* ■