Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
500
FORSKNINGSREJSER PAA DONAU.
Rovdyrene vel næppe har fundet døde, men efter al Sandsynlighed
har grebet og dræbt.
Paa Grund af Fruskagoras nordlige Beliggenhed og det omkring-
liggende Lands ordnede, for Gribbene saaledes kun lidet gunstige For-
hold, laa Munkegribbene under vort Ophold blandt dem endnu rugende
paa deres Æg, hvorimod de længere sydpaa rugende Par af samme
Art allerede maatte have Unger. Deres Reder var opførte i Skovens
højeste Træer, de fleste omtrent i den øverste Tredjedel af Bjærg-
væggens Højde. Flere af dem var godt kendte af Grev Chotek og hans
Jægerpersonale, da de i de sidste tyve Aar havde tjent som Ruge-
steder for et, maaske det samme Par, hver Gang var bleven yder-
ligere tilbygget og derfor til sidst havde faaet et anseligt Omfangs-
andre syntes at være af nyere Datum, men alle var de opførte af
Gribbene selv. I de ældste og største kunde vel en velvoksen Mand
ligge udstrakt, uden at behøve at stikke Hoved eller Fødder ud over
Kanten.
Under disse Reder sad vi spejdende og lurende, lyttende til Livet
i Skoven og afventende de ved vor Ankomst opskræmte Gribbe, for at
sende dem en sikker Kugle eller et Skud Hagel. Flere Dage i Rad drog
vi hver Morgen ud i den herlige Skov, og ingen Dag vendte vi tilbage
til Floden uden Bytte. Ikke mindre end otte store Gribbe, flere Ørne
og en Masse Smaafugle af den mest forskellige Art blev vort Bytte,
og rige, for os alle interessante Iagttagelser bidrog til end yderligere
at forøge disse Jagtdages Nydelser. Men naar den sidste Solstraale
var forsvunden, samledes hele Byens Ungdom omkring vort Skib. Violiner
og Sækkepiber smeltede da sammen i vidunderlige, om end meget
simple Melodier, og Drenge og Piger traadte de smukkeste Folkedanse
til Ære for den høje Gæst.
Efter at vi ogsaa paa den anden Donaubred havde jaget med
Held, skiltes vi omsider paa den femte Dag efter vor Ankomst til
Fruskagora fra vor elskværdige Vært, Godsejeren, og ilede videre ned
ad Donau. Efter tre Kvarters Sejlads kom vi til Peterwardein, en
lille, nu forældet, men smukt og malerisk beliggende Fæstning, og en
halv Time senere til Karlowitz, i hvis Nærhed vi tilbragte Natten.
Morgenen derpaa naaede vi Kovil, Endepunktet for vor Rejse.
I Nærheden af denne store By ligger der rundt omkring Mar-
kerne Skove, i hvilke Egen ganske vist er fremherskende, men Under-