Naturliv

FORSKNINGSREJSER PAA DONAU. 501 skoven saa tæt, at, trods do mange beboede Steder rundt omkring, Ulve og Vildkatte i dem har kunnet føre en ganske vist truende, men næppe truet Tilværelse. Det er derfor intet Under, at ogsaa alle Slags Rovfugle, i Særdeleshed Hav-, Kejser-, Skrige- og Dværgørne, Mus- vaager, Glenter, Høge og Ugler har valgt dem til Rugeplads, og at de ligeledes i Mængde huser allehaande Smaafugle. Derhen begav vor høje Jagtherre og hans Svoger sig, visse paa rigt Bytte, medens Engen v. Homeyer og jeg forsøgte vor Jagtlykke i den oven for Byen liggende Sump, der ved det nu herskende Højvande var bleven for- vandlet til en stor Sø. Uagtet næppe mere end den mindste Del af denne Sumps be- fjerede Befolkning kan være ankommen, men Fuglenes Træk tvært- imod er i fuld Gang, hersker der et overraskende rigt og mangeformet Liv. I næsten uafbrudte Rækker drager store Flokke af Svaler mod Flodens Bølger, snart samlede i tætte Sværme, snart spredende sig næsten over Donaus hele Bred; øjensynlig søgende efter Redepladser vandrer Hundreder af sorte Ibiser, idet de under Flugten danner den sædvanlige Kegleform, op og ned ad Strømmen, hastende mod den nærliggende Theisflod eller kommende derfra; beskæftiget med at fange Fisk skrider paa alle for dem tilgængelige Steder paa den udstrakte Vandflade Purpur-, Graa- og Tophejrer frem og tilbage; bærende lange Siv til Reden kommer Kærhøgene flyvende ad deres gamle vante Veje; paa ny parrede Ænder, hvis Æg er bievne bort- skyllede af Højvandet, hæver sig ved Synet af vor lille, fladbundede Baad larmende op af Vandet, hvorimod Lappedykkerne søger deres Bedning i Dybet. Kort sagt, ikke en eneste Del af den store Flade er fri. En Skovbetjent, der nøje kender den under Vand staaende Skov og de under Vandet forsvundne Veje, venter os i et lille Hus, der som en 0 stikker op midt i det oversvømmede Land, og bliver vor Vejviser i en Skovørken, der langt overgaar de hidtil af os besøgte, idet Højvandet til de tidligere Hindringer har føjet nye. Idet vi strejfer mange Grene, der ellers sidder højt over Jorden, og ofte maa bukke os under Grene, der aldeles spærrer Vejen, forsøger vi at ar- bejde os frem ad de bredo Vandveje mellem omstyrtede Træer, svøm- mende Træstubbe og trænge ind til det indre af Skoven. Stokænder, der ruger paa Træstubbe, og hvis Reder hidtil er bievne forskaanede for Oversvømmelse, lader sig ikke forstyrre ved vort Komme, men