Naturliv

FORSKNINGSREJSER PAA DONAU. 497 mer nu og da en Graahejre, en Flok Nathejrer, en Havørn og nogle Glenter, Ravne og Krager, maaske ogsaa en Flok Viber, og hermed er Rækken af de Fugle,, man her sædvanligvis ser, udtømt. Dagen efter gennemstrejfer vi, jagende og studerende, en vid- underlig Egn. De blaa Bjærge, paa hvilke der Dagen før under Tordenvejret laa et klart, gyldent Solskin, er Fruskagoras Højder, en skovbeklædt, herlig Bjærgstrækning. Grev Rudolf Chotek har med største Betænksomhed ordnet alt til en værdig Modtagelse af vor høje Jagtherre og dermed tillige beredt os uforglemmelige Dage. Fra Landsbyen Cerewic, over for hvilken vort Dampskib ligger, kører vi daglig gennem Bjærgkløfter, klatrer kørende, ridende eller gaaende op paa Højderne, for hver Aften at vende hjem, lykkelige og fulde af Beundring. Det herlige, gyldne Foraar forfrisker Hjerte og Sind, og vor Vært er saa utrættelig i sin Opmærksomhed, Artighed, Elskvær- dighed og Godhed, at de i Fruskagora tilbragte Dage for os blev de indholdsrigeste og behageligste paa hele Rejsen. Den Egn, vi daglig gennemstrejfer, er meget smuk. Omkring Byerne breder der sig Marker og Enge; ovenover disse begynder det Bælte af Vinbjærge, der naaer lige op til Skovbrynet; i Dalene og Kløfterne blomstrer og dufter nu utallige Frugttræer, hvilke hele Egnen har at takke for et ualmindelig venligt Præg. Paa Skraaningerne ved Vejene, der i Almindelighed følger Dalene, vokser dyr en yppig Smaaskov, og vederkvæges Øjet af en saa meget rigere Blomsterpragt, som der i Dalene ikke fattes mumlende Smaabække. Fra de førstnævnte Højder opruller der sig for Øjet et overraskende skønt Landskabsbillede. Neden- for i Forgrunden hæver sig malerisk og amfiteatralsk Landsbyen Cerewic; derpaa følger den. brede Donau med sine Skove paa den anden Bred; bagved Floden og disse udbreder sig næsten endeløst den un- garske Lavslette og viser Beskueren sine Agre og Enge, Skove og Kær, Landsbyer og Flækker i den usikre, vekslende og derfor saa meget desto mere fængslende Belysning; mod Øst endelig standses Blikket ved Fæstningen Peterwardein. Fra Markerne hæver der sig syngende Lærker, fra Buskene klinger fuldttonende Nattergalens Sang, fra Vinbjærgene lyder Klippedroslens klangfulde Toner, højt oppe i Luften slaar to Gribbe- og tre Ørnearter deres vide Kredse. Efter at vi har passeret et kort Stykke Vej, forsvinder Flod, Byer og Marker, og vi kommer ind i en af Bjærge hemmelighedsfuldt skjult Brehm: Naturliv. 32