Naturliv

496 FORSKNINGSREJSER PAA DONAU. tjente Taksigelser tog vor Jagtherre Afsked med de erkehertugelige Embedsmænd paa Godset; endnu et Blik paa Skovene, som havde budt os saa meget, og vort hurtige Fartøj ilede atter ned ad Donau. Efter nogle Timers Forløb naaede vi Draueck, Mundingen af Drau, der herefter synes at bestemme Donaulejets Retning. Et af de mest stor- artede Flodlejer, jeg nogen Sinde har set, ligger for os. En vidtstrakt Vandflade udbreder sig, mod Syd begrænset af smilende Højder, i alle øvrige Retninger af Strandskove, saadanne, som vi hidtil har set. Hoved- flodløbet og Biflodens Leje kan man ikke skelne fra hinanden; hele den umaadelige Vandflade ligner en eneste, rundt om afsluttet Sø, hvis Bredder kun fremtræder tydeligt ved den ovenfor nævnte lange Række Høje, thi mellem Skovens grønne, hvor en Lysning tilsteder et Indblik, ser man atter igen Vand, Rør- og Sivtykninger, de sidste, der be- dækker den milestore Sump Hullo, i, som det synes, endeløs Udstræk- ning. Kæmpemæssige Træstammer, der er fulgte med den ene eller den anden Flod og kun delvis er overskyllede afVand, antager fanta- stiske Former, og det ser ud som om Underverdenens Sagndyr laa her og strakte deres skælpansrede Kroppe op af de mørke Bølger. Thi mørk, næsten sort strømmer den »lyse« Donau frem, medens vort Skib iler forbi Draueck. Sorte, graa og blaasorte hænger Tordenskyerne paa Himlen, tilsyneladende ogsaa mellem det i Hundreder af forskellige Schatteringer skinnende grønne i Skovene og over de ensformige, gule Sivflader; Lynene kaster en skarp Lysning over Billedet, Regnen falder i heftige Strømme, Tordenen ruller nu og da, Stormen tuder i de. høje, gamle Træers Toppe, oprører Vandfladen og kroner de mørke Bølge- kamme med graahvidt Skum; men nede i Sydost bryder Solen gennem de sorte Skyer, kanter dem med Purpur og Guld, kaster sit Lys der- over, saa at Skyggerne fremtræder endnu stærkere, og straaler skin- nende over de brogede Høje, der længst borte i Horisonten optaarner sig til høje Bjærge. Dér langt borte glimter der Gaarde og Lands- byer frem, her oppe afbryder højst en kegleformig, sivbedækket Fisker- hytte det storartede, i sin Vildlied og i sin pludselige og bevægelige Belysning ubeskrivelige Billedes Oprindelighed. Højst mærkelig er Fugleverdenens Fattigdom, i det hele taget det Øde, der hersker paa de store Vandflader. Ingen Maage svæver lien over Donauens Spejl, ingen Fisketerne flyver der i Zigzag op og ned, højst hæver der sig en og anden And op af Floden. Dertil kom-