Naturliv

FORSKNINGSREJSER PAA DONAU. 495 Saadanne Forhold skulde vi for øvrigt finde ogsaa uden for Keskendskoven. Efter at vi havde gennemstrejfet denne i forskellige Retninger, skudt over tyve Slangefalke og forskellige Ørne, styrket os med en prægtig Frokost og med Egnens fortræffelige Vin, tiltraadte vi, opfordrede til Hast af en truende Tordensky, Tilbagevejen til Far- tøjet, ogsaa nu jagende og samlende, saa vidt Tid og Omstændigheder tillod det. Vejen, ad hvilken vi nu færdedes,' var en anden end den, der havde ført os til Skoven, nemlig en rigtig god Landevej, som for- enede adskillige Landsbyer med hverandre. .Flere af disse havde vi bag os, da vi paa ny kom ind mellem Bygninger. Husene frembød i og for sig intet mærkværdigt; Beboerne derimod var langt inter- essantere, end jeg havde kunnet forestille mig. Befolkningen i Landsbyen Daly ok bestaar næsten udelukkende af Schokazer eller katolske Serbere, der ved Tiden for Tyrkernes Herre- dømme var indvandrede dertil fra Balkanhalvøen eller var bievne slæbte dertil af Tyrkerne. Det er smukke, slanke Skikkelser, disse Schokazer, Mændene høje og kraftige, Kvinderne deres Mænd fuldt ud værdige, yderst velvoksne og, som det synes, ogsaa ret smukke. I førstnævnte Henseende kunde vi virkelig fælde en Dom, men i Henseende til Skønheden maatte Fantasien for en Del komme os til Hjælp. Thi Schokazerinderne bærer en Dragt, hvis Mage sikkert næppe forekommer inden for Evropas Grænser; en Dragt, som vor høje Jagt- herre, fyndigt og træffende som altid, kaldte mytologisk. Naar jeg siger, at Hoved og Ansigt for en stor Del er indsvøbt i besynderlige, om end ikke smagløst bundne og knyttede Tørklæder, og at Kjolen erstattes af to brogede, skørtelignende Stykker Tøj, der ikke er for- bundne med hinanden, maa jeg forøvrigt overlade en livlig Indbild- ningskraft den fuldeste Frihed, uden at behøve at frygte for, at den skal overskride de virkelige Grænser. Jeg for min Del blev levende mindet om en Lejr af arabiske Nomadehyrder, som jeg engang traf i det indre Afrikas Urskove. Under en øsende Regn naaede vi ved Mørkets Frembrud vort hyggelige Fartøj. Regnfuld var ogsaa den følgende Morgen, den hele Dag skyet og Jagten forholdsvis daarlig. Alt dette opfordrede os til at rejse videre, hvor taknemmeligt vi end erindrede os de paa Godset Bellye tilbragte Dage, og livor lønnende det sandsynligvis vilde have været for os at blive her og samle og’ studere. Med varme, velfor-