Naturliv

TUNDRAEN OG DENS DYREVERDEN. 45 Det er bekendt, at alle stikkende Myg lægger deres Æg i Vand, og at de Larver, der efter nogle faa Dages Forløb kryber ud af disse, lige indtil deres Forvandling lever i Vandet. Herved forklares det, at Tundraen mere end nogen anden Egn begunstiger deres Udvikling og deres Masseoptræden. Saa snart den atter stigende Sol har smæltet Sneen og Isen og optøet den øverste Jordskorpe, begynder det, om Vinteren ganske vist bundne, men ikke tilintetgjorte Myggeliv at røre sig. Ud af de i den frosne Dynge gemte, men ikke ødelagte Æg- kryber der Larver frem, disse forvandles efter nogle faa Dages Forløb til Pupper, Pupperne til bevingede Insekter, og med det kortest mulige Mellemrum folger der Slægt paa Slægt. Endnu inden Sommørsolhverv begynder og lige til Midten af Avgust varer de frygtelige Dyrs Sværmningstid. I al den Tid indfinder de sig overalt i Højlandet som i Lav- landet, paa Bjærgene eller Højderne saavel som i Dalene, mellem Dværgbirken og Vidjepilen, saavel som ved Bredderne af Floderne eller Søerne. Hvert Græsstraa, hver Mostue, hver Gren, hver Kvist, hvert Blad sender hver Time paa Dagen Hundredtusinder af dem ud i Verden. De i Ækvatoregnene, i Sydamerikas, Centralafrikas, Indiens, Sundaøernes Urskove og Sumpe af alle rejsende frygtede, stikkende Myg eller Moskitoer er ikke værre end disse Dyr; de sværmer dog kun om Natten, Tundraens Myg flyver i hele ti Uger, og nogle Uger igennem saa godt som uaforudt. De danner Sværme, der ser ud, som om en tyk, mørk Røg havde fyldt Luften i saadanne Masser, at man næppe vover at aande, de tilintetgør ethvert Forsøg paa at fordrive dem; de forvandler den mest daadkraftige Mand til en viljeløs Stakkel, lians Vrede til Frygt, hans Forbandelse over dem til stønnende Klager. Saa snart man kommer ind paa Tundraen, lyder deres Summen én i Møde, en Lyd, der snart kan lignes ved en Thekedels Syngen, snart ved Klangen af en svingende Metalstok, og nogle Øjeblikke efter er man omringet af Tusinder og atter Tusinder. En Straale- krans, der, dannet af dem og bestaaende af dem, omsvæver Hove cl og Skuldre, Krop og Lemmer, følger med, hvor hurtigt man end bevæger sig, og er ikke til at forjage; bliver man staaende, tætnes den, gaar man videre, saa trækkes den ud i Længden, løber man saa hurtigt, man kan, saa udstrækkes den til et langt Slæb, uden dog at blive