Naturliv

Den asiatiske Steppe og dens Dyreverden. Ganske ensformigt, men i høj Grad ejendommeligt er det umaadelige Omfaade, som breder sig over hele Mellemasien og fort- sætter sig ind i Evropas Stepper. Det kan synes en overfladisk Be- tragter let at karakterisere det; den, som er vant til at se noget dybere, betragter imidlertid denne Opgave som vanskelig. Thi saa uforanderlig ensartet, saa ganske uden Afveksling er Steppen dog ikke. Den fremtræder forskellig ved Tiden for sin Blomstring og ved Tiden for sin Henvisnen, om Sommeren og om Vinteren; væsenlig forskellig fremtræder den ogsaa til enhver Aarstid i de højt liggende Egne og i Lavlandet, dér hvor der i den optaarner sig Bjærge, og dér hvor Bække, Floder, Søer og Sumpe sænker sig ned i den. Den virker kun ensformigt, fordi ét og det samme Billede gentager sig Tusinder af Gange, fordi det, som set én Gang vilde fængsle og tilfredsstille Øjet, her bliver noget dagligdags. Russeren betegner med Ordet Steppe, som vi har laant fra hans Sprog, alle under de mellemste Bredegrader beliggende, skovløse, men dog til en vis Grad bevoksede Egne, saavel fuldstændig flade som bølgeformige Sletter, saavel Bakker som bjærgfuldt Terræn, enten saa en frugtbar Muldjord hist og her muliggør et lønnende Agerbrug, eller Jorden er saa mager, at kun den nomadiserende Hyrde fører sig de Planter til Gode, der spirer paa den uden Menneskets Med- virkning. Denne Opfattelse kan synes rigtig nok, thi saavel paa det ene som paa det andet Sted forekommer de samme Planter, her som dér lever de samme Dyr, her som dér gør Aarstidernes Skiften sig gældende paa omtrent samme Maade.