Naturliv

DEN ASIATISKE STEPPE OG DENS DYREVERDEN. 51 Steppen maa betragtes som et skovløst Land, men ganske uden Træer er den dog ikke. Thi i bredere og dybere indskaarne Strøm- og Floddale savnes hverken højere Buske eller Træer. Under særligt gunstige Forhold vokser Pile, Hvid- og Sølvpopler op til høje Træer, der som tætte Alléer følger Bredderne; eller Birkene danner Grupper; eller Granerne faar fast Fod paa Sandbankerne og danner smaa Lunde, som ganske vist ikke kan sammenlignes med virkelige Skove, men hvor Træerne dog staar tæt sammen ligesom ved Floddbredderne. Saadanne Steder er imidlertid Undtagelser fra Reglen og udgør paa en vis Maade en fremmed Verden i Steppen; man vil kunne sammen- ligne dem med Oaserne i Ørkenen. Som en uoverskuelig, kun hist og her svagt bølgeformig Slette kan Steppen udbrede sig for Øjet; paa andre Steder som et mang- foldigt afvekslende Landskab, paa atter andre Steder kan den optaarne sig til virkelige Bjærge. I Reglen lukker Kæder af Høje i forskellig Højde for Synskredsen i alle Retninger, og sædvanligvis omslutter Højene en Dalsænkning, i hvilken Vandet synes at være i Forlegenhed med at finde noget Udløb, om det overhovedet finder noget saadant Fra de ofte meget forgrenede Højdekæders lange Tværdale løber en lille Bæk hen imod det dybeste Sted i Kædedalen og ned i en So, hvis saltholdige Bred allerede langt borte fra lyser og funkler, som om Vinterens Sne var bleven liggende paa den. Set i Afstand ser Højene ud som virkelige Bjærge, thi Øjet mister paa disse umaa- delige Strækninger den til en rigtig Bedømmelse nødvendige Maale- stok, og selv det øvede Blik skuffes, naar Stenblokkene, der ligger paa Højene, træder frem for Dagen og paa deres Toppe danner Kupler og Kegler, Tinder og Spidser. Forøvrigt forekommer der, selv bortset fra Højfjældene i Kærheden af den kinesiske Grænse, allerede paa Kirgisersteppen virkelige Bjærge, der oven i Købet paa nært Hold kun taber lidet af det storartede Indtryk, som de paa Grund af deres skarpe og uregelmæssige Konturer har gjort paa Afstand. Jo højere og mere forgrenede Bjærgene er, desto rigere Vandaarer sender de ned i Dalene, og desto større er følgelig ogsaa Søerne i de dybeste Sænkninger, som en Flod har naaet, uden at kunne fylde den sidste Dal og bryde igennem de Højder, der omgiver den; desto mere udstrakte er Saltstepperne om Søerne, der paa Grund af at de mangler Afløb stedse holder sig salte. Bortset herfra bliver Steppens almin- 4M