Naturliv

52 DEN ASIATISKE STEPPE OG DENS DYREVERDEN. delige Præg sig selv ligt, hvor stor en Afveksling der end kan være i Landskabsbillederne. Man vilde ikke Lale Sandhed, naar man paastod, at Steppen ganske savner Tiltrækning, ja endog storartede Egne. De nordtyske Heder er mere trøstesløse og ensformige end den. Allerede paa den svagt bølgeformige Slette fæster Øjet sig gerne ved Søerne, som fylder alle de dybere Sænkninger; i Højlandet eller mellem højere Bjærge udgør Vandbækkenerne altid en virkelig Pryd for Landskabet. Søerne mangler, om ikke altid saa dog i Reglen, ved deres Bredder den saa forskønnende Vegetation; ikke sjældent ligger de aldeles nøgne og øde for Øjet; og dog bidrager de endog i saa Tilfælde til at forskønne Steppen. Thi Vandspejlet, der ved Reflektion fra Himlen synes blaat, smiler én venligt i Møde, og Vandets oplivende Magt ytrer sig ogsaa her. Og naar en Sø paa den modsatte Strand fuldstændig begrænses af en Bjærgkæde, naar muligvis, som ved Alakul, høje Bjærge danner en Ramme omkring Landskabet, og Steppen rundt om staar skarpt og malerisk imod det glitrende Vandspejl, de mørke Bjærg- skraaninger og de snedækkede Toppe, naar den tilslørede, blaanende Farvetone breder sig over fjærne Sletter og Bjærge og antyder Skøn- heder, selv om der ingen saadanne tindes, erkender man med Glæde, at selv Steppen kan frembyde i sin Slags fortryllende Landskabs- billeder. Men selv om man drager gennem milelange Dale, eller vandrer over næppe nok afbrudte Sletter, der først langt borte ved Synskredsen begrænses af svage Bølgelinier, naar man bestandig har det samme uforanderlige Billede for sig, den samme Udsigt i Nord og Syd, Vest og Øst, naar man midt paa den Slette, der forekommer én saa endeløs, begynder at føle sig ensom og forladt, saa savner Landskabet dog ikke enhver Tiltrækning, eftersom Planteverdenen er forholdsvis rig, broget og afvekslende. Alene dér, hvor Saltstepperne udbreder sig omkring én, synes Landskabet trøstesløst fattigt og øde. Her ophører saa godt som alle Steppens Plantearter, og kun Sniaavækster, der minder om forkrøblet Lyng, træder i Stedet, hist og her dannende et lille Krat. Derimellem ligger Saltet i et mere eller mindre tykt Lag paa Jorden, og de én Gang fyldte Huller mellem Saltplanterne ligner Damme, bedækkede med Is. Saltet dækker det hele Land og holder be- standig det underliggende Dynd fugtigt, hæfter ved Jorden og lader