Naturliv

TUNDRAEN OG DENS DYREVERDEN. 49 Ligesaa langsomt som Foraaret er draget ind i Tundraen, lige- saa hurtigt kommer Efteraaret. En eneste kølig Hat ender i Reelen allerede i Avgust, senest i September, dens Sommerliv. De Bær, om hvilke man endnu i Midten af Avgust næppe skulde have troet, at de kunde opnaa at modnes, er ved Maanedens Slutning bievne saa saftige og søde, som det overhovedet er muligt; nogle kølige og fugtige Kætter, som bedækker Bjærgene med et let Snetæppe, fremskynder deres Modning mere end Solen, der nu Dag efter Dag hyller sig i Skyer. Dværgbirkens Blade afbleges og farves derpaa paa den øverste Side lys lakrød, paa Undersiden gul; alle andre Buske og Smaaplanter undergaar samme Forandring: og Tundraens mørke brungrønne Farve- tone gaar over i et saa livligt rødbrunt, at ikke engang det gul- grønne Rensdyrslav kan gøre sig synderlig gældende. Mod Syd eller til Havs flyver Tundraens bevingede Sommergæster, ned ad Floden svømmer dens Fisk. Fra Bjærgene kommer Rensdyret dragende ned til Lavlandet, fulgt af Ulven; op til Bjærgene flyver den nu i Flokke paa Tusinder samlede Rype forat dvæle dér saalænge, indtil Vinteren atter driver den ned til Lavtundraen. Endnu nogle faa Dage til og denne Vinter, frygtet af os saavel som af Trækfuglene, med Længsel imødeset af Tundraens menneske- lige Beboere, drager nu ind i det ugæstfri Land for at hævde sit Herredømme for en Tid, der er meget længere end Foraar, Sommer og Efteraar tilsammen. I Dage og Uger efter hverandre falder der Sne fra Himlen, snart sagte dryssende i skarptkantede Krystaller, snart, pisket af Stormen, i store Flokke. Bjærge og Dale, Floder og Søer hylles efterhaanden i denne alt dækkende Vinterdragt; endnu blinker der nu og da et kort Solglimt hen over Snefladen; men snart for- kynder, selv i klart Vejr, kun et blegt Skær i Syd, at Dagen dér allerede er halvt forløben. Den lange Vinternat er brudt frem. Maaned efter Maaned glimter kun det svage Genskin af Stjærnerne paa Snetæppet, og det er kun Maanen, som endnu erindrer om vor Jordklodes livsbringende Stjærnebillede. Men naar Solen fuldstændig er veget fra Tundraen, gaar en anden lysende og straalende op over den: højt oppe i Nord flammer og gnistrer »Soveidud«, Gudeilden, det flammende Nordlys! Brehm: Naturliv, 4