Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
DEN ASIATISKE STEPPE OG DENS DYREVERDEN. 61 Her lever alle Dyr i Sivene: Ulven og Vildsvinet, Ørnen og Vildgaasen, Høgen og Svanen, Ravnen og Krikanden, Stok- og Knaranden, Droslen og Gærdesmutten, Skægmejsen, Rørspurven og Ortolanen, Løvsangeren og Blaahalsen, Taarnfalken og Rødfodfalken, Tranen og Viben, Tornskaden og Bekkasinen, Stæren og Vipstjærten, Vagtelen og Isfuglen, Silkehejren og Skehejren, Skarven og Peli- kanen. Sivkrattene er de egenlige Opholdssteder og Tilflugtssteder for Dyreverdenen; de erstatter Skovene, som andetsteds giver Sikkerhed og Skjul; de er et Hjem for Kærlighed og Familielykke, for den mest højrøstede Glæde som for de dybeste Sorger; de Steder, hvor Ungerne fødes og opfostres. Af de Pattedyr, der opholder sig i disse stille Lunde, ser man i Reglen kun Sporene, saafremt man ikke griber til særlig kraftige Forholdsregler og gennemstøver Krattene ved Hjælp af Hunde; men af den letbevægelige Fugleverden kan Forskerens øvede Øje altid faa et Billede, idetmindste i dets almindelige Grundtræk. Naar man fra den tørre Steppe nærmer sig en af Søerne, for- svinder tilsidst ogsaa de ellers overalt udbredte Lærker, og en eller anden Brokfugl gør sig bemærket ved, at dens klangfulde Skrig træffer Øret eller ved, at man selv faar Øje paa den, naar den med den Travlhed, der er karakteristisk for dens Slægt, i Ryk iler hen over Jorden, idet den nu og da bliver staaende et Øjeblik for at sluge et eller andet Kryb og derpaa skyndsomt iler videre. Endnu inden man naaer frem til Sivene, faar man Øje paa Lattermaagerne og maaske ogsaa Fiskemaagerne, af hvilke de første endog flyver langt ind paa Steppen og opsøger Hjordene, som de enten omsvæver i tætte Skarer for i Flugten at fange de af de græssende Dyr opjagede In- sekter eller ogsaa følger i Sporene som hvide Duer, der gaar og leder efter deres Føde paa Jorden. Da bemærker man maaske allerede en eller anden Vildgaas, som for en Stund har forladt sin Mage, der endnu ligger paa Æggene, for at tilvende sig nogen Føde paa græs- bevoksede Steder i Nærheden af Sivkrattet, saalænge noget saadant endnu er muligt, saalænge de Faderbekymringer, af hvilke alle Gaser tager deres Del paa sig, ikke binder den til de mest skjulte græs- bevoksede Steder i Søens umiddelbare Nærhed, paa hvilke de forsigtige Forældre i Begyndelsen holder deres graagule Gæslinger gemte. Paa alle de oversvømmede grunde Steder af Stranden gaar det livligere