Naturliv

62 DEN ASIATISKE STEPPE OG DENS DYREVERDEN. til. Ved Randen af saadanne smaa Damme optræder paa velvalgte Kamppladser de smaa Brushaner, prangende i fuld ridderlig Pragt, med det sænkede Hoved og Næb rettet som en Lanse imod en aldrig manglende Modstanders Fjerkrave, der tjener som Skjold; de ser hin- anden endnu en Gang skarpt i Øjet og stormer saa mod hinanden, idet de paa én Gang støder og modtager Stødet med Fjerskjoldet. Ingen af de ædle Kæmper blev dog saaret, ingen af dem blev ved en saadan Tvekamp hindret i visse mindre ædle Beskæftigelser; thi den ene oversaa ikke ved Sammenstødet den Flue, som i samme Øjeblik slog sig ned paa et Straa, den anden ikke den svømmende Bille, som dansede paa Vandspejlet af et lille Vandhul, og hurtigt iler den ene hid, den anden did, for at sætte sig i Besiddelse af det nye Bytte og styrke sig til nye Kampe; men i Mellemtiden staar andre paa Pladsen, rustede til Kamp, og Striden synes aldrig at ville tage Ende. Da kommer der en Kærhøg svævende, og skyndsomst forlader Heltene Kamppladsen, hæver sig i tætte, sluttede Skarer og flyver til en anden Dam for dér at begynde, hvor de slap. Den frygtede Høg bort- skræmmer tillige alle andre Fugle fra Stedet. Larmende flyver de svagere Ænder op, og, langt mere foruroligede ved deres Flugt end ved Rovfuglens, flyver et Øjeblik efter ogsaa de kraftigere Stamme- frænder op under susende Vingeslag, kredser nogle Gange omkring Søen og sænker sig derefter atter i Flokke ned paa denne; under drillende Skrig stiger ogsaa Rødbenen op i Luften med et klang- løst, men langtlydende Skrig, ligesaa Bekkasinen, som Røveren strøg altfor nær henover; men begge glemmer de den truende Fare, saa- snart de er komne op i den betryggende Højde og synes kun at tænke paa det endnu herlige Foraar og den Elskovsfryd, der nu be- hersker dem. Thi Rødbenen sænker sig nu pludselig atter ned mod Vandspejlet, flagrer og svæver med hængende Vinger op og ned, stiger paany under idelige Skrig og sænker sig atter, indtil et lok- kende Skrig fra Magen opfordrer den til at afbryde sin Kærlighedsleg og skynde sig til hende. Bekkasinen gaar frem paa omtrent samme Maade; naar den har endt sin zigzagformige Flugt og er stegen op til en betydelig Højde, lader den sig pludselig falde og breder samtidig Halen ud, hvorved de bøjelige, smalle og spidse Sidefjer i denne ved den Bevægelse, som Luften kommer i, fremkalder den bekendte brægende Lyd, som har forskaffet Fuglen det fortræffelige Navn