Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
DEN ASIATISKE STEPPE OG DENS DYREVERDEN. 67 at have Plads for dem alle. Men Lærkerne er ingenlunde saadanne Steders eneste Beboere, forholdsvis ligesaa talrige som de er deres værste Fjender, som truer deres kæreste, deres Unger: Høgene og Glenterne, der ligeledes er karakteristiske for Steppen. Hvilken Del af denne man end betræder, en eller anden af disse Rovfugle, mod Nord Enghøgen, mod Syd Steppehøgen, vil man sikkert faa at se, naar den i vuggende Flugt, i Reglen svævende tæt hen over Jorden iler gennem sit Omraade; ikke sjældent ser man fire, seks, otte og endnu flere jage samtidigt i et længere Dalstrøg. Endnu talrigere end disse, skøndt ikke fuldt saa udbredte, optræder to andre Steppens Børn, der i Væsen og Karakter næsten er hverandre lig og i Skønhed og Ynde i deres Bevægelser konkurrerer med hinanden: Taarn- og Aften- falken. Hvorsomhelst der tindes et Hvilested for disse nydelige Fugle, hvor en Telegraflinje skærer Steppen, en Klippe eller en Kirgisers Gravhøj hæver sig over Steppen, er man ganske sikker paa at træffe dem. Ligesaa godmodige som selskabelige, uden i mindste Maade at misunde hinanden deres Held, skøndt de efterstræber det samme Bytte, driver de livlig Jagt paa alle Insekter, lige fra den graadige Græshoppe ned til det mindste Kryb, hviler de sig paa deres Poster og fordøjer Maden, medens de ikke desto mindre spejder ivrigt omkring, stiger, saasnart de faar Øje paa et Bytte, hastigt op i Luften, svæver en Stund let og gratiøst omkring og holder sig derpaa næsten ubevægelige paa en og samme Plet for fra Højden at tage sikker Sigte paa Byttet. Saa styrter de som en faldende Sten lige ned imod Jorden, griber Insektet, sønderslider og æder det i Flugten, svinger sig i Vejret og bærer sig igen ad som før. Ikke sjældent ser man ti å tolv af dem, begge Arter mellem hinanden, jage hen over ét og samme Sted, og deres uophørligt afvekslende Bevægelser undlader aldrig at tiltrække og fængsle Iagttagerens Opmærksomhed. Dagligt kan man møde dem, i timevis betragte dem, og altid maa man paany beundre deres legende Jagen: de hører med til Billedet af Steppen, som Saltsøen, som Tulipanen eller Liljen, som Dværgbirkkrattet og Tschigræsset, som den hvide Strøsky paa Himmelbuen. Karakteristisk er dog ogsaa Rosenstæren, en næppe mindre tiltalende Fremtoning, Repræsentant for vore kære Hus- og Havevenner, de' graadige Græs- hoppers ikke mindre ivrige og heldige Udrydder, de græssende Hjordes trofaste Ven, Menneskets skattede Medhjælper, eftersom den er en 5*