Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
68 DEN ASIATISKE STEPPE OG DENS DYREVERDEN. utrættelig Beskytter af Sæden paa Marken; en i Steppebeboernes Øjne ligefrem hellig Fugl. Karakteristisk er ogsaa Steppehønen, en Mellem- ting mellem Høne og Due, hvilken Art i- Særdeleshed er bleven hjemme paa Steppen; Stortrappen og dens allerkæreste Slægtninge, Krave- og Dværgtrappen, den sidste ogsaa af den Grund interessant for os ved, at den for nogle Aar siden er indvandret til Evropa og nu her saavel som paa Steppen er bleven en Pryd for Landskabet, naar den iler frem i susende Flugt og aabenbarer sin fulde Skønhed. Ogsaa andre farveskønne, ja ligefrem prægtige Fugle kan anføres som faste Beboere af Steppen: den nydelige Biæder og Ellekragen, der sammen med Falke og Duer bebor de brat affaldende Strandbredder; Topskarven og Rosenstæren, der opholder sig i Tschigræsset, og flere andre. Ikke engang Svalen savnes i disse Egne, hvor menneskelige Boliger er saa sjældne. At Digesvalen graver sin Rede ved alle stejle Bakkeskrænter, kan man ikke undres over, men at Hussvalen endnu den Dag i Dag forvandles fra en frit levende til en halvt tam Fugl, at den endnu den Dag i Dag kliner sin Kede op ad Klipperne og forlader den, naar der opkastes en Gravhøj over en Kirgiser, for at bosætte sig paa denne, at Hussvalen endog søger Gæstfrihed i Jurten og foran denne, saafremt Kirgiseren haaber at kunne blive saalænge paa ét Sted, at Æggene kan naa at blive udklækkede i den ved Jurtens Kuppelring opklinede Rede, og Ungerne kan blive flyve- færdige — dette fortjener vel at omtales. Paa de Steder, hvis Fugleverden jeg nys har omtalt, har imid- lertid ogsaa andre Dyr slaaet sig ned. Bortset fra de saa generende Myg, Fluer, Bremser og Gedehamse træffer man i Almindelighed kun faa Insektarter; men disse er meget talrige og udbredte over alle Dele af saadanne Egne. Det samme gælder om Krybdyrene, af hvilke vi i de Dele af Steppen, som vi gennemrejste, kun saa nogle Firben og flere Slanger, af de sidstnævnte i Særdeleshed to giftige Arter: vor almindelige Hugorm og Halysslangen. Ingen af disse forekommer ganske vist i saadan Mængde som Firbenene, men dog altid i et overordenlig stort Antal. Under vort Ridt over Steppen hændte det flere Gange om Dagen, at en eller anden af de Kirgisere, som fulgte med os, med dragen Kniv bøjede sig ned fra Hesten for med et skarpt Hug at afskære Hovedet paa en af disse Slanger, og da vi i Schlangenberg, en lille Bjærgby