Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
DEN ASIATISKE STEPPE OG DENS DYREVERDEN. 75 at efterlade sig mindste Spor? Blandt de vilde Heste, der endnu den Dag i Dag lever i den gamle Verden, maa vi søge Stamdyret til vor Hest, og blandt disse har ingen større Ret til den Ære at være det ædle Dyrs Stamfader end Kulanen. Vel staar Tarpanen vor Hest nærmere end Kulanen; men dersom det virkelig var Hyksos, der bragte Hesten til de gamle Ægyptere, hvis Stendokumenter først om- talte dette Dyr, eller en Ægypter selv før Hyksos’ Tid, eller med andre Ord halvtredje Tusind Aar før vor Tidsregning, tæmmede og forvandlede den til Husdyr, saa er det temmelig sikkert, at de ikke fangede Stamdyret paa Stepperne ved Dnjepr og Don, thi endnu nærmere, i Lilleasiens, Palæstinas, Persiens Ørkener og Stepper saavel som paa enkelte Steder af Arabiens og Indiens lavere Egne, havde de en endnu den Dag i Dag levende og lovende vild Hest, nemlig' vor Kulan. Ganske vist afviger denne i mange Henseender fra vor Hest, men ikke mere end Vindspilleren, Pudelen, Ny Foundlandshunden fra Ulven eller nogen anden Fortidshund i noget Land; ikke mere end Grævlingehunden, Rottehunden, Silkepudelen fra Schakalen; ikke mere end Ponnyen fra den arabiske Hest, end det fransk-helgiske Vogn- mandsøg fra den engelske Væddeløbshest. Os forekommer Forskellig- hederne mellem Husdyret og den vilde Hest, der af mig betragtes som den sandsynligste Stamfader, meget betydelige; Hesten og Kulanen synes ikke desto mindre at betragte hinanden som Børn af et og samme Blod, thi den ene søger gerne den andens Selskab. Da vi den 3dje Juni 1876 red over den mellem Saisansøen og Altajbjærgene liggende øde, ørkenlignende Steppe, der har tjent til Forbillede for den ovenfor givne korte Skildring, mødte vi i Løbet af Eftermiddagen ikke færre end femten Kulaner, blandt disse ogsaa et kun af to bestaaende Selskab, der græssede paa den brede Top af en Høj, der ikke laa synderlig langt borte. Skarpt og tydeligt aftegnede de to Skikkelser sig mod den blaa Himmel, og mægtigt vaagnede Jagtlysten saavel hos os som hos de Kirgisere, der var med os. Det ene af Dyrene travede straks, da det fik Øje paa os, afsted over imod Bjærgene; det andet blev staaende, saa ud, som om det var tvivl- raadigt, knejsede den ene Gang efter den anden med Hovedet og kom tilsidst løbende hen imod os. Alle Bøsserne blev gjorte i Stand, og Kirgiserne dannede langsomt og forsigtigt en vid Halvcirkel i den Hensigt i det rette Øjeblik at drive det mærkværdigt ukloge, ubegri-