Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN ASIATISKE STEPPE OG DENS DYREVERDEN.
75
at efterlade sig mindste Spor? Blandt de vilde Heste, der endnu den
Dag i Dag lever i den gamle Verden, maa vi søge Stamdyret til vor
Hest, og blandt disse har ingen større Ret til den Ære at være det
ædle Dyrs Stamfader end Kulanen. Vel staar Tarpanen vor Hest
nærmere end Kulanen; men dersom det virkelig var Hyksos, der
bragte Hesten til de gamle Ægyptere, hvis Stendokumenter først om-
talte dette Dyr, eller en Ægypter selv før Hyksos’ Tid, eller med
andre Ord halvtredje Tusind Aar før vor Tidsregning, tæmmede og
forvandlede den til Husdyr, saa er det temmelig sikkert, at de ikke
fangede Stamdyret paa Stepperne ved Dnjepr og Don, thi endnu
nærmere, i Lilleasiens, Palæstinas, Persiens Ørkener og Stepper saavel
som paa enkelte Steder af Arabiens og Indiens lavere Egne, havde
de en endnu den Dag i Dag levende og lovende vild Hest, nemlig' vor
Kulan. Ganske vist afviger denne i mange Henseender fra vor Hest,
men ikke mere end Vindspilleren, Pudelen, Ny Foundlandshunden fra
Ulven eller nogen anden Fortidshund i noget Land; ikke mere end
Grævlingehunden, Rottehunden, Silkepudelen fra Schakalen; ikke mere
end Ponnyen fra den arabiske Hest, end det fransk-helgiske Vogn-
mandsøg fra den engelske Væddeløbshest. Os forekommer Forskellig-
hederne mellem Husdyret og den vilde Hest, der af mig betragtes
som den sandsynligste Stamfader, meget betydelige; Hesten og
Kulanen synes ikke desto mindre at betragte hinanden som Børn af
et og samme Blod, thi den ene søger gerne den andens Selskab.
Da vi den 3dje Juni 1876 red over den mellem Saisansøen og
Altajbjærgene liggende øde, ørkenlignende Steppe, der har tjent til
Forbillede for den ovenfor givne korte Skildring, mødte vi i Løbet af
Eftermiddagen ikke færre end femten Kulaner, blandt disse ogsaa et
kun af to bestaaende Selskab, der græssede paa den brede Top af en
Høj, der ikke laa synderlig langt borte. Skarpt og tydeligt aftegnede
de to Skikkelser sig mod den blaa Himmel, og mægtigt vaagnede
Jagtlysten saavel hos os som hos de Kirgisere, der var med os. Det
ene af Dyrene travede straks, da det fik Øje paa os, afsted over imod
Bjærgene; det andet blev staaende, saa ud, som om det var tvivl-
raadigt, knejsede den ene Gang efter den anden med Hovedet og kom
tilsidst løbende hen imod os. Alle Bøsserne blev gjorte i Stand, og
Kirgiserne dannede langsomt og forsigtigt en vid Halvcirkel i den
Hensigt i det rette Øjeblik at drive det mærkværdigt ukloge, ubegri-