Naturliv

76 DEN ASIATISKE STEPPE OG DENS DYREVERDEN. beligt sorgløse Vildt hen imod os. Mere og mere, ganske vist i Ryk men dog stadigt, nærmede Dyret sig, og vi betragtede det allerede som vort sikre Bytte; da gled der et Smil over Ansigtet paa den Kirgiser, der red mig nærmest, han havde ikke blot indset Aarsagen til Dyrets for os saa gaadefulde Opførsel, men ogsaa kendt selve Dyret igen. Det var en Kirgiserhest, som kom løbende imod os, en broget Hest, som lige indtil Farven mindede om Kulanen, og som var løben bort fra sin Herres Hjord, maaske var løben vild, var truffen sammen med vilde Heste og i Mangel af bedre Selskab var bleven hos dem, men nu i de fremad travende Heste genkendte sine Ligemænd og derfor forlod sine Venner i Nøden. Da den var kommen i umiddelbar Nær- hed af vore Kirgisere, blev den endnu en Gang staaende, som om den yderligere vilde betænke sig paa, hvorvidt den paany skulde bøje sin nys lægte Ryg under den tunge Saddel; men paa det første Skridt tilbage til Pligtens Vej fulgte snart de øvrige; uden at tænke mere paa Flugt, fandt den sig i, at man lagde Grime paa den, og faa Minuter efter travede den ligesaa roligt ved den kirgisiske Rytters Side, som om den aldrig havde lært sine Stamfrænders frie Liv at kende. Saaledes havde vi ved egen Erfaring faaet Bekræftelse paa det allerede tidligere iagttagne Forhold, at Hesten og Kulanen stun- dom søger hinandens Selskab. Kulanen er virkelig en stolt, i enhver Henseende fængslende Skabning, fuld af Kraft, Selvbevidsthed og Overmod. Nysgerrigt be- tragter den Rytteren, som nærmer sig; saa traver den afsted saa roligt og langsomt, som om den vilde haane Forfølgeren, og pisker som i Leg Siderne med Halen. Sporer Rytteren sin Hest til fuldt Løb, slaar den over i en ligesaa let som jævn Galop, der med Vindens Hastighed bærer den hen over Steppen, og den er snart ude af Sigte. Men selv i fuldt Løb standser den nu og da, bliver et Øjeblik staaende, vender Hovedet om imod Forfølgeren, slaar overmodigt begge Bag- benene i Vejret og sprænger videre med samme Lethed som før. En flygtende Trup ordner sig stedse i Række, og det ser prægtigt ud, naar denne, ligesom paa Anførerens Befaling, pludselig standser, gør omkring og atter iler afsted. Ligesom hos alle Heste staar der i Spidsen for enhver sluttet Trup en Hingst som Leder og Fører, men ogsaa som absolut Herre og Hersker. Den anfører Truppen under Græsningen saavel som paa