Naturliv

DEN ASIATISKE STEPPE OG DENS DYREVERDEN. 77 Flugten, forsvarer den modigt mod Røvere, der ikke er altfor over- mægtige og taaler ingen Strid blandt sine Undersaatter, derfor heller ingen Medbejlere og i Almindelighed ikke nogen anden mandbar Hest i Hjorden. Derfor ser man ogsaa i enhver af dem beboet Egn Ene- boere, som ikke er bievne optagne i nogen Trup, de i hæftige ug langvarige Kampe besejrede Hingste, der nu ensomt maa strejfe omkring lige til næste Brunsttid. I September nærmer de sig atter Hjorden, fra hvilken den gamle Hingst fordriver de unge Hingste, som nu be- gynder at blive mandbare, og der opstaar en rasende Kamp, saa snart de faar Øje paa en Modstander. I hele Timer kan man paa den Tid se dem staa oppe paa Toppen af de stejle Bjærgvægge med de vidt aabnede Næsebor rettede imod Vinden og Øjet vendt mod den neden for liggende Dal. Saa snart den fordrevne faar Øje paa en anden Hingst, sprænger den i strakt Galop hen imod denne og kæmper med Tænder og Hove, indtil begge er aldeles udmattede; sejrer den over Anføreren for en Hjord, saa indtræder den i den sidstes Rettigheder, og Hopperne følger den, som de før fulgte den besejrede. Efter Kampens Tid følger Vandringens; thi den barske Aarstid driver ogsaa denne Hjord fra ét Sted til et andet, og først naar Foraaret for fuldt Alvor har holdt sit Indtog, vender Truppen tilbage til de gamle Stampladser. Her føder Hoppen i Slutningen af Maj eller i Begyn- delsen af Juni sit Føl; et lille Dyr, der i enhver Henseende ligner Hestens Føl, en ganske vist tilsyneladende noget klodset, men kvik og livlig lille Skabning. Vi havde det sjældne Held at gøre dens Bekendtskab. Da vi en Gang klatrede op ad en langstrakt Høj paa den om- talte ørkenlignende Steppe, fik vi pludselig i ringe Afstand Øje paa tre gamle Kulaner og et øjensynligt for kort Tid siden født Føl. Vore russiske Ledsagere sendte dem en Kugle, og som en Stormvind jog de vilde Heste afsted, idet de næppe berørte Jorden med deres Hove, og i deres Bevægelser lagde den højeste Grad af Ynde og Be- hændighed for Dagen; afsted stormede i samme Øjeblik ogsaa alle Kosakkerne og Kirgiserne i vort Følge, afsted jog, grebne af den almindelige Jagtiver, ogsaa vore Tjenere, afsted ogsaa vi. Idet de ligesom legede med deres egne Kræfter, hastede de vilde Heste afsted mod de i det fjærne liggende Bjærge, medens alle Hytterne tvang deres Løbere til at anstrænge sig til det Yderste, saa Hestenes Bug