Naturliv

Laplands Fuglebjærge. »Da Skaberen havde fuldendt sin Yndlingsplanet Jorden og glædede sig over sit vellykkede Værk, tænkte Satan straks paa at ødelægge det. Han var endnu ikke forjagen fra Himlen og boede blandt Ærkeenglene i de saliges Boliger. Op til den syvende Himmel fløj han og løftede dér en vældigSten; den slyngede han saa med al Kraft ned mod den i ungdommelig Skønhed prangende Jord. Heldigvis opdagede Skaberen i Tide hans onde Anslag og sendte en Ærkeengel ud for at forebygge Ulykken. Englen fløj endnu hurtigere end Stenen ned i Dybet, og det lykkedes den at frelse Landet. Med torden- lignende Larm styrtede den kæmpemæssige Sten i Havet, saa Bølgerne vældede op over det omliggende Land og oversvømmede det i vid Omkreds. Ved Faldets uhyre Kraft splintredes Stenens ydre Skal, og Tusinder af Splinter sank i Havet til begge Sider; nogle forsvandt i Dybet, andre ragede op af Bølgerne: nøgne som selve Stenen. Da forbarmede Gud sig, og i sin uendelige Godhed besluttede lian at lade Liv spire frem ogsaa paa denne øde Klippeblok. Men den frugtbrin- gende Jord i hans Haand var næsten sluppen op, der var kun meget lidt tilbage deraf, næppe tilstrækkeligt til, at der hist og her kunde strøs nogle Smuler ud over Stenen.« Saaledes fortæller et ældgammelt Sagn, der blandt Lapperne gaar fra Mund til Mund. Den Sten, som Satan kastede, er Skandi- navien ; Splinterne af Stenen, som styrtede i Havet til begge Sider, er Skærene, som i en broget Krans omgiver Halvøen; de Revner og Sprækker, som den fik i Faldet, er Fjordene og Dalene i det indre; de Jordsmuler, som faldt fra den milde Skaberhaand, er den ringe Del frugtbart Land, der findes i Skandinavien. Man maa selv have været Brehm: Naturliv. 1