Naturliv

2 LAPLANDS FUGLEBJÆRGE. i Skandinavien og særlig i Norge; man maa have styret Baaden blandt Skærene, maa have omsejlet Landet fra det sydligste Punkt til højest oppe i Nord, for at forstaa dette naive Sagn i dets hele Dybde og Betydning. Vidunderligt er i Sandhed Landet, vidunderligt dets Fjorde, endnu vidunderligere dets Krans af Øer og Skær. Skandinavien er et Alpeland ligesom Schweiz og Tyrol, og dog uendelig forskelligt fra begge. Ligesom Alperne har det sine høje Fjælde, sine Jøkler, sine skummende Bække, sine klare, stille Alpesøer, i Dalene de mørke Gran- og Fyrreskove, højere oppe de lysegrønne Birkeskove, de vidt- strakte, her til Tundraer forvandlede Moser paa de brede Fjældrygge, Blokhusene paa Bjærgskraaningerne, Sennhytterne i Dalene højest oppe, og dog er alt ganske anderledes end i Alpelandene, og Forskellen vil være slaaende for enhver, der har set det ene og det andet Land. Dette kommer af, at to storartede og imponerende Dele af Verden her mødes og forenes, Højfjældene og Havet. Det Indtryk, man faar af Skandinavien som Helhed, er paa én Gang alvorligt og muntert. Med Strænghed parres Mildhed, det mørke afveksler med det muntre, med det døde, ængstende forener sig det livlige og opløftende. Sorte Klippemasser hæver sig lodret op af Havet og de dybtindskaarne Fjorde, kløfter sig og deler sig, taarner sig stejlt op og bøjer sig truende forover; paa Bjærgtoppene ligger Ismas- serne milevidt, bedækker hele Landskaber og forjager alt Liv, saa nær som i de fra, dem udløbende Klippebække, i disse Klippebække, som overalt spinder deres Sølvbaand ud over de mørke Masser og ikke blot fryder Øjet, men ogsaa tilhvisker Øret Højfjældenes ophøjede Sang; Klippebækkene, der i enhver Sænkning forsvinder i Dybet, styrter frem af hver Kløft, eller i vild Dans kaster sig ud over Klippen, idet de danner Fald paa Fald og paa den modsatte Side vækker et tusind- stemmigt Ekko. Disse brusende Vande, der styrter i Dybet fra enhver Sænkning i Fjældet, de skinnende Vandstriber, som hænger ved næsten hver eneste Klippevæg, den i Røg opstigende Vanddamp, som fortæller om de mest skjulte Fald, det er dem, der selv i det mest øde A ildnis fremkalder Liv paa Steder, hvor Øjet ikke møder andet end Klipper og Himmel. Men hvor ophøjet end det indre Lands Skønhed er, hvor fængs- lende og overvældende end Fjordene virker ved deres Klippevægge, Afgrunde og Dale, Forbjærge og Fjældspidser; endnu ejendommeligere