Naturliv

SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBERIEN. 91 mellem dem; Ungskoven spirer op mellem den ældre, der i Tidernes Løb ogsaa er opstaaet her, og gamle og unge Træer forøger Vanske- ligheden ved Forsøgene paa at trænge frem paa saadanne Steder. Inde i Landet er de Hindringer, som alle Skove frembyder, næppe mindre. Bogstavelig uigennemtrængeligt Krat og Smaaskove, saadanne som Urskovene under Troperne har at opvise, tindes ganske vist ikke, men dog Hindringer i Mængde af de omstyrtede Stammer, dci blivei saa meget vanskeligere, som de fleste al dem ikke liggei paa, men i en ubekvem Højde over den ubanede Vej, og saaledes i Ordets ube- hageligste Betydning danner ligefremme Slagbomme. Mange Gange er det muligt at klatre over dem eller krybe under dem; men ligesaa ofte lader hverken det ene eller andet sig gøre, og man nødes til at gaa Omveje, der bliver saa meget vanskeligere, som de, naar man ikke bestandig tager Kompasset til Hjælp, kun altfor let leder én bort fra den bestemte Retning og fører én vild. Aabne Steder møder man kun sjældent; forsøger man at gaa videre paa et saadant, saa tilkendegiver dybe, med Dynd og Mudder fyldte Hullei og Pøle, at ogsaa her den største Forsigtighed er fornøden. Betror man sig til en af de mange Kvægstier, der i Skovbæltets sydlige Dele fra enhver By fører ud i Skoven og trænger mere eller mindre dybt ind i denne, føler man sig tidlig eller sent atter narret, fordi man aldrig kan be- stemme eller blot gætte sig til, hvor saadanne Veje kan føre én hen, da de krydses af Hundreder andre, løber gennem Krat, højt Græs med yderst generende Trærester, der skjuler Sumpe, Moradser o. s. v., kort sagt, fordi det ikke er Veje, der er farbare for Mennesker. Der træder saaledes overalt og uafbrudt saa mange og saa ubehagelige Hindringer, som ganske vist ikke overalt er uovervindelige, i Vejen for den fremmede, at man, selv om Myggene ikke er altfor nær- gaaende og besværlige, beslutter sig til at vende om langt tidligere, end man havde haft til Hensigt. Først om Vinteren, naar stiæng Kulde har tillagt alle Vande, Kær og Moser med et tykt Islag, naar dyb Sne har planeret alle Ujævnheder, har pakket sig sammen og er bleven til en haard Isskorpe, bliver Skoven tilgængelig for de med Skier udrustede Jægere og deres haardføre Hunde, først (Li kan seh den indfødte tænke paa at foretage længere Strejftog i dem. Siberiens Skove er stumme og døde, »saa døde, at man kan sulte ihjel i dem«, som Middendorf med fuld b øje udtrykkei sig.