Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart
Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner
År: 1838
Sted: København
Sider: 247
UDK: 621.1
DOI: 10.48563/dtu-0000023
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kjedlen og dertil horende Indretninger. 91
Tryk, bit mart endogsaa i Lavtryks-Maskinen anvender Damp,
hvis Tryk noget overstiger Acmosphærens.
Foruden denne Ventil bruges undertiden en anden i et
aldeles modsat Diemed. Naar man standser Maskinen og
slukker Ilden, frembringer den fortættede Damp et lufttomt
Rum i Kjedlen, saa at Atmosphæren, som trykker paa dens
ydre Overflade, stræber at sammenpresse den. For at undgaae
dette, anbringer man en Ventil saaledes, at den aabnes indad,
og naar den nu aabnes ved Atmosphærens Tryk, fordi der
indvendig er et lufttomt Rum, saa strømmer puften ind og
bringer Ligevægt imellem det indre og ydre Tryk.
70.
Vi have allerede viist, hvorledes Regulatoren styrer
Dampens Tilstrømning fra Kjedlen i Cylinderen, i det den
lader indstrømme en Dampmængde, der svarer til Maskinens
Arbeide, og derved vedligeholder en eensformig Bevægelse.
Da der nu ved Dampforbruget indtræder Forandringer, som
ere afhængige af den Virkning Mastinen stal afgive / saa fol-
ger deraf, at Dampens Udvikling ogsaa maa underkastes en
forholdsmæsig Forandring; thi ellers vilde Kjedlen enten ikke
forsyne Mastinen med en tilstrækkelig Mængde Damp, eller
Dampen maatte sammendynge sig i Kjedlen, fordi der blev
udviklet en alt for stor Mængde, som ubenyttet vilde undvige
igjennem Sikkerheds-Ventilen. Skal nu Dampens Udvikling
forandres i Forhold til hvad Maskinen kræver, saa er det
nødvendigt, at rette Ildens Virkning eftersom Dampudviklingen
skal forøges eller formindskes. At opnaae dette ved Fyrpasse-
rens Opmærksomhed vilde være umuligt, men ved en hoist
sindrig Opfindelse regulerer Kjedlen sig selv i denne Henseende.
Lad T (Fig. 43) være et paa den overste Deel af Kjedlen
befæstet Nor, som næsten naaec til Bunden. Dampens Tryk
paa Vandets Overflade i Kjedlen driver Vandet op i Roret
T, indtil dets Hoide holder Ligevægt med Dampens Tryk i
Kjedlen. En Vægt F, tildeels nedsænket i Vandet i Roret,
hænger i en Kjcede, som gaacr over Hjulene PP', og holdes
i Ligevægt af en Iernplade D, ligesom Svømmeren i Fig.
35, ved Vægten A. Pladen 1) gaacr igjennem Mundingen
af Luft-Kanalen E under Kjedlen, saa at den, naar den syn-
ker, lukker Kanalen, hvorved Ilden, som nu faaec mindre
Lufttræk, vil brænde svagere. Bliver derimod Pladen hævet,
saa foroges Lufttrækket, Ilden bliver mere virksom, og