Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner

År: 1838

Sted: København

Sider: 247

UDK: 621.1

DOI: 10.48563/dtu-0000023

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
Kjedlen og dertil horende Indretninger. 91 Tryk, bit mart endogsaa i Lavtryks-Maskinen anvender Damp, hvis Tryk noget overstiger Acmosphærens. Foruden denne Ventil bruges undertiden en anden i et aldeles modsat Diemed. Naar man standser Maskinen og slukker Ilden, frembringer den fortættede Damp et lufttomt Rum i Kjedlen, saa at Atmosphæren, som trykker paa dens ydre Overflade, stræber at sammenpresse den. For at undgaae dette, anbringer man en Ventil saaledes, at den aabnes indad, og naar den nu aabnes ved Atmosphærens Tryk, fordi der indvendig er et lufttomt Rum, saa strømmer puften ind og bringer Ligevægt imellem det indre og ydre Tryk. 70. Vi have allerede viist, hvorledes Regulatoren styrer Dampens Tilstrømning fra Kjedlen i Cylinderen, i det den lader indstrømme en Dampmængde, der svarer til Maskinens Arbeide, og derved vedligeholder en eensformig Bevægelse. Da der nu ved Dampforbruget indtræder Forandringer, som ere afhængige af den Virkning Mastinen stal afgive / saa fol- ger deraf, at Dampens Udvikling ogsaa maa underkastes en forholdsmæsig Forandring; thi ellers vilde Kjedlen enten ikke forsyne Mastinen med en tilstrækkelig Mængde Damp, eller Dampen maatte sammendynge sig i Kjedlen, fordi der blev udviklet en alt for stor Mængde, som ubenyttet vilde undvige igjennem Sikkerheds-Ventilen. Skal nu Dampens Udvikling forandres i Forhold til hvad Maskinen kræver, saa er det nødvendigt, at rette Ildens Virkning eftersom Dampudviklingen skal forøges eller formindskes. At opnaae dette ved Fyrpasse- rens Opmærksomhed vilde være umuligt, men ved en hoist sindrig Opfindelse regulerer Kjedlen sig selv i denne Henseende. Lad T (Fig. 43) være et paa den overste Deel af Kjedlen befæstet Nor, som næsten naaec til Bunden. Dampens Tryk paa Vandets Overflade i Kjedlen driver Vandet op i Roret T, indtil dets Hoide holder Ligevægt med Dampens Tryk i Kjedlen. En Vægt F, tildeels nedsænket i Vandet i Roret, hænger i en Kjcede, som gaacr over Hjulene PP', og holdes i Ligevægt af en Iernplade D, ligesom Svømmeren i Fig. 35, ved Vægten A. Pladen 1) gaacr igjennem Mundingen af Luft-Kanalen E under Kjedlen, saa at den, naar den syn- ker, lukker Kanalen, hvorved Ilden, som nu faaec mindre Lufttræk, vil brænde svagere. Bliver derimod Pladen hævet, saa foroges Lufttrækket, Ilden bliver mere virksom, og