Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart
Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner
År: 1838
Sted: København
Sider: 247
UDK: 621.1
DOI: 10.48563/dtu-0000023
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90 Dampmaskinen.
man Holden af Qviksolvet i Lufttrykmaaleren, der viser det
atmosphceriske Tryks Overvægt over den Damp, som ikke et
fortættet. Blive nu begge disse Holder sammenlagte, saa er-
holdcr man Overvægten af Dampens virkende Kraft paa den
ene Side af Stcemplet over Modstanden af den Damp, som
ikke er fortættet paa den Anden, og dette viser den virkelige
Drivekraft. Regner man nu et Pund for hver to Tommer
Qviksolv af de nysnævnte Soiler, saa erholder man Dampens
Tryk paa hver Qvadrattomme af Stæmplet, udtrykt i Pund.
Har man fundet det Antal Qvadrarcommer, Stæmplet inde-
holder og multipliceret disse med Trykket paa hver Qvadral-
romme, udtrykt i Pund, saa erholder man den hele virkende
Kraft, med hvilken Stæmplet bevæges.
I Beregningen af Maskinens Kraft kan man dog ikke
anses den saaledes beregnede hele Kraft for den virkelig ardei-
dende Kraft. Der udfordres en storre, og ingenlunde en
mindre Kraft til at bevæge Maskinen, endogsaa naar den ikke
arbeider. Men denne storre Krast, som er nødvendig til at
overveie Gnidningsmodstanden og andre Hindringer, maa man
fradrage, og kun bygge Beregningen paa den virkelig arbeidendr
Kraft.
Af alt hvad vi have anfort, folger, at for at kunne
beregne ben virkelige Kraft, hvormed Stæmplet drives, er det
nødvendigt at tage Hensyn saavel til Lufttrykmaaleren som
Spændkraftmaaleren. Denne dobbelte Beregning kan und-
gaaeS, naar en Kraftmaaler opfyldte begge Diemed. Dersom
den ene Ende C af Spændkraftmaaleren (Fig. 41), istedctfor
at være i Berorelse med den atmosphceriske Luft, var forlæn-
get og forenet med Fortælleren, saa vilde den angive Trykket
af Dampen, som virkede paa Qviksolvet t Roret B A, og til-
lige Trykket af den Damp, som ikke er fortættet, og som vir-
ker paa Qviksolvet i Noret 1)0. ForskjeUen imellem Hoiderne
af Qviksolv-Sollerne i Rorene viser derfor strax Differencen
imellem Dampkraften og Kraften af den Damp, som ikke er
fortættet, hvilken er den virkelige Kraft, fem driver Stæmplet.
69.
For at sikker Kjedlen imod Beskadigelser, som kunne op-
staae ved altfor hoit spændt Damp, anvender man en Sik-
kerheds-Ventil, som ligner den, der er beskreven ved Pa-
pin's Dampmaskine. Den er belastet med en Vægt, der
svarer til den Kraft, som Dampen flat have over Atm osp hærens