Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner

År: 1838

Sted: København

Sider: 247

UDK: 621.1

DOI: 10.48563/dtu-0000023

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
Kjedlen og dertil horende Indretninger. 89 me igjmnem Regulator-Ventilen (Fig. 17) naar denne tildeels er lukket. 68. Den Kraft, med hvilken Stæmplet nedtrykkes, beroer paa to Omstændigheder: 1) paa Dampens virkelige Spændkraft, som virker paa Stæmplet, og 2) paa Spændigheden af den Damp, som modvirker det. Omendstjondt det lufttomme Rum, som tilvejebringes ved Virkningen af den særskilte For- tætter, er langt mere fuldkomment, end det der blev tilveke- bragt i den armosphæriske Maskine, faa vil der dog stedse opstige nogen Damp af ringe Spændkraft fra det varme Vand paa Bunden af Fortætteren. Spændkrastmaaleren, som vi have beskrevet, angiver, hvor stærk det ene af hine tvende Tryk er; men forend vi beregne den Kraft, hvormed Stæmp- let gaaer ned, er det nødvendigt at forvisse os om Kraften af den Damp, som ikke er fortættet, og som derfor modstaaer Stcemplets Bevægelse. Et andet Instrument, kaldet Baro- metret eller Lufttrykmaaleren, bruges i dette Diemed. Et Glasror AB (Fig. 42), som er over 30 Tommer langt, og aabent i begge Ender, stilles lodret med den nederste Ende B i Qviksslv-Beholderen C. Paa den overste Ende er be- fcestel et Jernrsr, fom staaer i Forbindelse med Fortætteren, i hvilken der er et lufttomt Rum, eller rettere, en i hoi Grad fortyndet Luft. Der vil da ogsaa være er lufttomt Rum i Glasroret A B over Qviksslvets Standpunkt, og det atmosphæ- riffe Tryk paa Overfladen af Q.viksolvet i Beholderen C vil drive Dviksolvet op i Roret AB, indtil det naaer en Hoide, som svarer til Forfljellen imellem Atmosphærens Tryk og Tryk- ket af den Damp, som ikke er fortættet. Forskjellen imellem Dviksslvsoilen i Lufttrykmaaleren, og d(t almindelige Baro- meter bestemmer Spændkraften af den Damp, som ikke er for- tættet, naar man regner en Kraft liig et Pund paa hver Dvadrattomme for hver to Tommer Dviksolv af den For- skiel, der er imellem begge Soiler. J en vel construeret Dampmaskine, som holdes i god Orden, er der kun en ringe Forffjel imellem Lufttrykmaaleren og det almindelige Baro- Meter. At udregne den Kraft, hvormed Stæmplet gaaer ned, er derfor en saare simpel Beregning. Forst maales For- skjellen af Heiden i Spændkrastmaaleren, der viser Overvægten af Dampens Tryk over Almosphæren. Derefter undersøger