Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart
Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner
År: 1838
Sted: København
Sider: 247
UDK: 621.1
DOI: 10.48563/dtu-0000023
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kjedlen og dertil horende Indretninger. 89
me igjmnem Regulator-Ventilen (Fig. 17) naar denne tildeels
er lukket.
68.
Den Kraft, med hvilken Stæmplet nedtrykkes, beroer paa
to Omstændigheder: 1) paa Dampens virkelige Spændkraft,
som virker paa Stæmplet, og 2) paa Spændigheden af den
Damp, som modvirker det. Omendstjondt det lufttomme
Rum, som tilvejebringes ved Virkningen af den særskilte For-
tætter, er langt mere fuldkomment, end det der blev tilveke-
bragt i den armosphæriske Maskine, faa vil der dog stedse
opstige nogen Damp af ringe Spændkraft fra det varme
Vand paa Bunden af Fortætteren. Spændkrastmaaleren,
som vi have beskrevet, angiver, hvor stærk det ene af hine tvende
Tryk er; men forend vi beregne den Kraft, hvormed Stæmp-
let gaaer ned, er det nødvendigt at forvisse os om Kraften
af den Damp, som ikke er fortættet, og som derfor modstaaer
Stcemplets Bevægelse. Et andet Instrument, kaldet Baro-
metret eller Lufttrykmaaleren, bruges i dette Diemed. Et
Glasror AB (Fig. 42), som er over 30 Tommer langt, og
aabent i begge Ender, stilles lodret med den nederste Ende
B i Qviksslv-Beholderen C. Paa den overste Ende er be-
fcestel et Jernrsr, fom staaer i Forbindelse med Fortætteren,
i hvilken der er et lufttomt Rum, eller rettere, en i hoi Grad
fortyndet Luft. Der vil da ogsaa være er lufttomt Rum i
Glasroret A B over Qviksslvets Standpunkt, og det atmosphæ-
riffe Tryk paa Overfladen af Q.viksolvet i Beholderen C vil
drive Dviksolvet op i Roret AB, indtil det naaer en Hoide,
som svarer til Forfljellen imellem Atmosphærens Tryk og Tryk-
ket af den Damp, som ikke er fortættet. Forskjellen imellem
Dviksslvsoilen i Lufttrykmaaleren, og d(t almindelige Baro-
meter bestemmer Spændkraften af den Damp, som ikke er for-
tættet, naar man regner en Kraft liig et Pund paa hver
Dvadrattomme for hver to Tommer Dviksolv af den For-
skiel, der er imellem begge Soiler. J en vel construeret
Dampmaskine, som holdes i god Orden, er der kun en ringe
Forffjel imellem Lufttrykmaaleren og det almindelige Baro-
Meter.
At udregne den Kraft, hvormed Stæmplet gaaer ned,
er derfor en saare simpel Beregning. Forst maales For-
skjellen af Heiden i Spændkrastmaaleren, der viser Overvægten
af Dampens Tryk over Almosphæren. Derefter undersøger