Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart
Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner
År: 1838
Sted: København
Sider: 247
UDK: 621.1
DOI: 10.48563/dtu-0000023
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88 Dampmaflinen.
Hovedroret, der leder det for Maskinen nødvendige Vand.
G er et Nor fra det kolde Vands Pumpe, der forsyner Behol-
deren AB.
Denne Indretning til at bespare det fra Forsynings- og
Fortætnings-Beholderen afledede Vand er anbragt i Trykkeriet
i den irlandske Bank, og er derved forebygget en betydelig
Forodelse.
67.
Det er stedse nødvendigt at have et beqvemt Middel til
at udfinde Styrken af den for Maskinen fornødne Damp.
I dette Oiemed bliver et krumt Ror, der er fyldt med Qvik-
solv, anbragt saaledes paa Apparater at det ftaaer i Forbindelse
med Dampen. Det anbringes ialmindeliqhed i den saakaldte
Troie om Cylinderen (see 47). Lad A8l) (Fig. 41) være
et saadant Ror. Dampens Tryk driver Qvkksolvet ned i den
ene Green AB og op i den anden BC. Staaer O.viksowet
lige hoit i begge Grene, saa maa Dampens Tryk være aldeles
ligt Atmosphærens, fordi Dampens Tryk paa Qviksolvet i
A B holder Ligevægt med Atmosphærens Tryk paa Qviksolvsoilcn
i B C. Naar derimod Oviksolvet i B C staaer hoiere, end i
II A, saa vil Dampens Tryk overveie Atmosphærens. Denne
Overvægt lader sig udfinde, naar man iagttager Qviksolvets
forskjellige Hoider i Rorerne BC og BA, og regner et Tryk
af et Pund paa hver Qvadrattomme for hver to Tommer af
Forskjellen imellem begge Hoider.
Skulde derimod Qviksolvet i BC staae dybere end i AB,
saa vil Atmosphærens Tryk være stærkere end Dampens Tryk,
og Overvægtens Størrelse kan udfindes paa samme Maade.
Er Roret af Glas, saa vil Forskjellen af Hviderne være
synlig; men ialmindelighed gjores det af Jern, og til at am
give O.viksolvcts Holde sættes en Træpind i den aabne Ende
af Roret LO, saa at den Deel af Pinden, der er i Roret,
angiver Qviksolvets Afstand fra Rorets Munding. Man kan
ogsaa, istedetfor Grenen AB, bruge en Kugle ligesom i de al-
mindelige Barometre. Dette Instrument kaldes Spænd-
kraftmaaleren.
Bil man benytte det til at maale Spændkraften af Dam-
pen, som virker paa Stæmplet, saa maa det anbringes paa
samme Side af Regulator-Ventilen, (see 58), som Cylinderen;
thi var det paa samme Side som Kjedlen, saa vilde det ikke
angive de Forandringer, som Dampen undergaaer ved at strom-