Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner

År: 1838

Sted: København

Sider: 247

UDK: 621.1

DOI: 10.48563/dtu-0000023

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
88 Dampmaflinen. Hovedroret, der leder det for Maskinen nødvendige Vand. G er et Nor fra det kolde Vands Pumpe, der forsyner Behol- deren AB. Denne Indretning til at bespare det fra Forsynings- og Fortætnings-Beholderen afledede Vand er anbragt i Trykkeriet i den irlandske Bank, og er derved forebygget en betydelig Forodelse. 67. Det er stedse nødvendigt at have et beqvemt Middel til at udfinde Styrken af den for Maskinen fornødne Damp. I dette Oiemed bliver et krumt Ror, der er fyldt med Qvik- solv, anbragt saaledes paa Apparater at det ftaaer i Forbindelse med Dampen. Det anbringes ialmindeliqhed i den saakaldte Troie om Cylinderen (see 47). Lad A8l) (Fig. 41) være et saadant Ror. Dampens Tryk driver Qvkksolvet ned i den ene Green AB og op i den anden BC. Staaer O.viksowet lige hoit i begge Grene, saa maa Dampens Tryk være aldeles ligt Atmosphærens, fordi Dampens Tryk paa Qviksolvet i A B holder Ligevægt med Atmosphærens Tryk paa Qviksolvsoilcn i B C. Naar derimod Oviksolvet i B C staaer hoiere, end i II A, saa vil Dampens Tryk overveie Atmosphærens. Denne Overvægt lader sig udfinde, naar man iagttager Qviksolvets forskjellige Hoider i Rorerne BC og BA, og regner et Tryk af et Pund paa hver Qvadrattomme for hver to Tommer af Forskjellen imellem begge Hoider. Skulde derimod Qviksolvet i BC staae dybere end i AB, saa vil Atmosphærens Tryk være stærkere end Dampens Tryk, og Overvægtens Størrelse kan udfindes paa samme Maade. Er Roret af Glas, saa vil Forskjellen af Hviderne være synlig; men ialmindelighed gjores det af Jern, og til at am give O.viksolvcts Holde sættes en Træpind i den aabne Ende af Roret LO, saa at den Deel af Pinden, der er i Roret, angiver Qviksolvets Afstand fra Rorets Munding. Man kan ogsaa, istedetfor Grenen AB, bruge en Kugle ligesom i de al- mindelige Barometre. Dette Instrument kaldes Spænd- kraftmaaleren. Bil man benytte det til at maale Spændkraften af Dam- pen, som virker paa Stæmplet, saa maa det anbringes paa samme Side af Regulator-Ventilen, (see 58), som Cylinderen; thi var det paa samme Side som Kjedlen, saa vilde det ikke angive de Forandringer, som Dampen undergaaer ved at strom-