Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Kjedlen og dertil horende Indretninger. 93 stedse være (tig Stæmplets Vægt. Antager man, at Stæmplets Tværlinie svarer til en Qvadrattomme og at det er belastet med 10 Pund, dets egen Vægt iberegnet, saa maa Dampens Spænd- kraft, for at holde det i en eller anden Stilling i Cylinderen, enten ncer ved Bunden eller ved den overste Ende, stedse være [tig et Tryk af 10 Pund pan Qvadrattommen. I denne Hen- seende ligner denne Indretning Regulatoren, som vi allerede have beskrevet, og den gjor Damptrykket eensformigt, ligesom Regulatoren gjor Maskinens Hastighed eenssormig. 72. Brcendselbesparelsen afhænger for en stor Deel af Ild- stedets Anlæggelse, uafhængig af Virkningerne af de Ind- retninger, som vi allerede have beskrevet. Ildstedet er anbragt under Kjedlen, og da den atmosphæriske Luft strommer igjen- nem det antændte Brændsel, saa vil dertil kunne fores en tilstræk- lelig Mængde Suurstof, for at vedligeholde en levende Flamme, hvilken ved Lufttrækket drives i en Canal, der gaaer to eller flere Gange om Kjedlen, i umiddelbar Berorelse med den, og endelig i Skorstenen. Flammen trækker kgjennem Ild- gangen, saa at den virker paa alle Dele af Kjedlen, som staae i Forbindelse med hiin, og ophorer forst ved at gaae over i Skorstenen, undertiden forst ved Udgangen af denne, at være synlig som Flamme. Den tykke, sorte Rog, som opstiger fra Skorstenen, be- staaer as en Mængde Varmestof, der ikke er benyttet, og kan derfor betragtes som en Forodclse af Brændslet. Jovri'gt er dm i Luften udbredte Rog i store Fabrikstæder, hvor der er mange Ildsteder, skadelig for Sundheden og hindrende for Livets Behageligheder. Disse Omstændigheder have givet Anledning til at tænke paa Midler, ved hvilke Rogen, eller det sorodede Varmestof selv forbruges af Maskinen, eller benyttes til et andet Diemed. Jalmindelighed soger man at vpnaae dette ved at lægge Brændslet saaledes, at det fuldkom- wen forbrændes og ikke frembringer Rog; det bor derfor stedse holdes paa den Deel af Nisten, som er nærmest ved Mundingen af Jldgangen. Paa denne Maade opnaaer man, at Rogen, som opstaaer af de ufuldkbmmen forbrændte Kul, der ligge ncer ved den forreste Deel af Risten, maa passere over den glodende Ild, forend den naar til Jldgangen, i hvilken den derfor kun kommer i en flammende Tilstand. En Åbning kaldet Ovnhullet, leder til den forreste Deel af